Mange erhvervsskoleelever får ikke deres støtte med i oplæringsperioderne

RAPPORT

En stor andel af erhvervsskoleelever, der får SPS (socialpædagogisk støtte), får ikke denne støtte med sig videre i oplæringsperioderne (praktik). Ny undersøgelse fra EVA peger på et væsentligt uopfyldt støttebehov.

Selvom langt hovedparten (82 pct.) af de SPS-ansvarlige på erhvervsskoler vurderer, at elever, der modtager SPS pga. psykiske funktionsnedsættelser, i høj eller nogen grad også har brug for støtten i oplæringsperioderne, så sker det i mange tilfælde ikke, fremgår det af en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Undersøgelsens resultater peger på, at der er et væsentligt uopfyldt støttebehov. Det ses bl.a., at 7 ud af 10 af de SPS-ansvarlige angiver, at under 40 pct. af SPS-modtagerne får støtten med sig i oplæringsperioderne. Og ca. halvdelen svarer, at SPS-elever kun i nogen eller mindre grad får SPS i oplæringsperioder, hvis de har behov for det, og herudover svarer 7 pct., at gruppen slet ikke får det.

Der peges på særligt fire årsager til, at så få elever får støtte i oplæringsperioderne:

  • Erhvervsskolernes ledelse prioriterer ikke området
  • Oplæringsstederne møder et tungt og krævende SPS-system
  • Eleverne ønsker ikke SPS i deres oplæringsperiode
  • Fysisk afstand mellem skole og oplæringssted vanskeliggør samarbejde.

Fakta

EVAs undersøgelse bygger på kvalitative interview med seks SPS-ansvarlige fra erhvervsskoler samt en spørgeskemaundersøgelse blandt SPS-ansvarlige på alle landets erhvervsskoler. Derudover trækker rapporten på viden fra EVA’s tidligere undersøgelser på området.

Stor variation i erhvervsskolernes arbejde med SPS i oplæringen
Resultaterne fra EVAs undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvordan skoler understøtter, at elever, der får SPS, også får den støtte, de har brug for i oplæringsperioderne.

Kun 61 pct. af de SPS-ansvarlige opfordrer eleverne til at få SPS også under oplæring. Det skyldes fx, at nogle skoler ikke er opmærksomme på deres forpligtelse til at sikre SPS i oplæringsperioden, at de ikke har en fælles procedure for, hvordan man arbejde med SPS i oplæringen, og at det lades være op til den enkelte SPS-ansvarlig.

Der er dog også en del af erhvervsskolerne, der hjælper elever med, hvordan de kan tale med deres oplæringssted om deres behov for støtte (77 pct.), matche SPS-modtagere med virksomheder (64 pct.), og som deltager i opstartssamtaler med elev og oplæringsstedet (61 pct.).

Ca. halvdelen af de SPS-ansvarlige angiver, at deres skole i høj eller nogen grad arbejder systematisk med at klæde oplæringssteder på til at modtage elever, der får SPS pga. psykiske funktionsnedsættelser.

Oplæringsstedernes vil gerne modtage elever, der får SPS
De SPS-ansvarlige oplever, at størstedelen af oplæringsstederne er positive overfor at modtage elever, der får SPS på grund af psykiske funktionsnedsættelser (79 pct.). Hvis virksomhederne er forbeholdne, så handler det bl.a. om usikkerhed ift., hvor meget tid det vil kræve at støtte eleven, om de har kompetencer til det, og om eleven kan løfte opgaven på stedet. Knap halvdelen efterspørger viden om rammer og økonomi.

Når elever modtager støtte i oplæringsperioden, foregår den typisk på oplæringsstedet (69 pct), og oftest af en støttegiver fra virksomheden, enten alene eller i en kombination med en støttegiver fra skolen (64 pct.).

Hvad kan der gøres
På baggrund af undersøgelsen peger EVA på følgende opmærksomhedspunkter ift. det fremadrettede arbejde:

  • Rammer og retningslinjer for SPS i oplæringsperioder bør formidles klart til både erhvervsskoler og oplæringssteder.
  • Informationsmaterialer kan potentielt understøtte samarbejdet mellem skoler og oplæringssteder og bidrage til at klæde oplæringssteder på.
  • Fokus på at professionalisere SPS-indsats på erhvervsskolerne og sikre, at medarbejdere har de nødvendige rammer, ressourcer og kompetencer ift. at yde kvalificeret støtte til elever med støttebehov i både skole- og oplæringsperioder.
  • Politisk bør det overvejes, hvordan man kan understøtte, at oplæringsstederne er klædt på til at modtage og støtte SPS-modtagere med psykiske funktionsnedsættelser.
  • Politisk bør det overvejes, om man kan forenkle støttesystemet forbundet med støtte i oplæringen.
  • Det bør også overvejes, om man i stedet for – eller som supplement til – styrkelse af SPS-ordningen generelt bør prioritere midler til at styrke og professionalisere samarbejdet mellem skole og oplæringssted bredt set – og altså ikke kun for SPS-modtagere.

Læs mere i Evas rapport ’Erhvervsskolers arbejde med specialpædagogisk støtte (SPS) i oplæringsperioder’ (2023)