I modellen præsenteres fem særlige potentialer, som man kan arbejde med og bruge i faglige overvejelser i arbejdet med mennesker med handicap. Her er bl.a. fokus på oplevelsen af at kunne og af at turde, da de for den enkelte er meget vigtige, hvis man ønsker at styrke de positive erfaringer og øge motivationen til deltagelse i flere fællesskaber. Særligt de aktivitetsansvarliges arbejde spiller en stor rolle, men det samme gør mødet med fællesskabet, hvorfor det gode match som regel er afgørende. I forlængelse heraf peges der på brobygning som en af mange veje, der synes at være særligt effektiv, hvis deltagelse skal skabe yderligere deltagelse. Desuden kan overførbarheden af sociale færdigheder og evnen til at udtrykke behov og ønsker i forhold til et handicap spille en stor rolle i forhold til at blive inkluderet i nye fællesskaber i fremtiden.

Fritidslivet som springbræt: 5 potentialer til indsatser og praksis

1. Oplevelsen af at kunne: Tilpasning af aktiviteter eller regler, hvor man stadig udfordres, kan medvirke til at øge troen på ”at kunne” samt styrke de positive erfaringer og øge motivationen for at deltage i flere fællesskaber
2. Oplevelsen af at turde: En god og inkluderende velkomst til fællesskabet kan fjerne frygten for ”det nye”, og over tid kan et trygt og stærkt fællesskab fungere som et sikkerhedsnet, der giver mod på andre fællesskaber
3. Understøttelse af brobygning: Det kræver en nær og håndholdt indsats fra fx pårørende, frivillige eller fagprofessionelle at overføre positive erfaringer til en ny kontekst. Derudover er et godt match imellem personen med handicap og det rette tilbud centralt.
4. Udvikling af sociale kompetencer: det sociale rundt om fritidsfællesskabet – fx grillaftener, rengøring og fester – har mindst lige så stor værdi, som det at kunne deltage i selve aktiviteten.
5. At udtrykke behov og ønske: Det er vigtigt at skabe en åben og ærlig dialog om fx særlige behov og tilpasninger og dermed lave en tydelig forventningsafstemning.

Find mere viden i vidensoverblikket ‘Er fritidslivet et springbræt?’

Fritidslivet rummer et stort potentiale for at skabe deltagelse i andre centrale samfundsfællesskaber. Det viser et nyt vidensoverblik, Videnscenter om handicap har udgivet. Undersøgelser af både mennesker med handicaps deltagelse og brobygningen imellem fællesskaber viser, at mange essentielle erfaringer, kompetencer og sociale færdigheder kan overføres fra fritidslivet til fx fællesskaber i skolen, uddannelse og arbejdslivet.

Det er en fundamental forudsætning, hvis deltagelse i fritidslivet skal understøtte yderligere deltagelse, at visse grundelementer er på plads. Derfor rummer artiklen også en række bud på, hvordan fællesskaber kan arbejde aktivt med at understøtte videre deltagelse i andre sammenhænge. Foruden de helt basale overvejelser er der også en række faktorer, som fx fagprofessionelle, aktivitetsansvarlige, konsulenter med ansvar for indsatser og mange andre kan blive meget klogere på. Disse præsenteres i den ovenstående model med de fem potentialer, og uddybes yderligere i selve vidensoverblikket.