Nyt notat viser stigning i andelen af unge med handicap men også lavere uddannelsesgrad og større frafald

RAPPORT

Uddannelse

Nye tal fra STUK viser hvor mange unge med forskellige typer funktionsnedsættelser, der er i gang med en ungdomsuddannelse, deres frafald og hvor mange, der har gennemført. Tallene viser også fordeling på forskellige typer af ungdomsuddannelser.

Vidensenhed for børn og unge med særlige behov (VIBUS), der er en del af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har på baggrund af registeroplysninger udgivet et notat med nye tal, der viser hvor mange unge med funktionsnedsættelser, der har påbegyndt, gennemført og frafalder en ungdomsuddannelse.

Unge med funktionsnedsættelser er i analysen opdelt i 8 grupper, hhv. somatiske funktionsnedsættelser, sensoriske funktionsnedsættelser, adfærdsforstyrrelser, indlærings- ord- tal- og talevanskeligheder, udviklingshandicap, autismespektrumforstyrrelser, psykiske funktionsnedsættelser og ordblindhed.

Andel af unge med en funktionsnedsættelse er steget

Notatet viser, at der generelt er sket en stigning i andelen af en årgang med mindst en funktionsnedsættelse fra 11,2 % for årgang 1994 til 24,1% for årgang 2004. Det er særligt andelen af unge med ordblindhed, der er steget massivt, og stigningen ses særligt omkring indførslen af ordblinderegisteret i 2015, men der er også markante stigninger i andelen af unge med psykiske funktionsnedsættelser, autismespektrumforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. Der er således blandt årgang 2004 en højere andel af unge med hhv. ordblindhed, psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser end unge med somatiske lidelser.

Læs notatet

Læs mere og hent her notatet ’Vejen til ungdomsuddannelse: Unge med funktionsnedsættelser’ (STUK, 2024) her

Download analysenotatet her

Unge med funktionsnedsættelser er i højere grad uden uddannelse og på erhvervsuddannelse

Der er dobbelt så stor en andel af unge med mindst en funktionsnedsættelse (21 %), der ikke er i gang med en uddannelse 27 måneder efter endt 9. klasse, ift. unge uden en funktionsnedsættelse (10 %), fremgår det af notatet. Grupper af unge med en psykisk funktionsnedsættelse (29 %) og unge med adfærdsforstyrrelser (30 %) har den højeste andel, der ikke er i gang med en uddannelse.

Blandt 25-årige er andelen, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse også over dobbelt så stor blandt unge med mindst en funktionsnedsættelse (32 %) ift. gruppen af unge uden funktionsnedsættelser (15 %), dog som det fremgår på et højere niveau end 27 måneder efter 9. klasse.

Ikke store udsving i andel af unge med en funktionsnedsættelse på ungdomsuddannelse

Tallene viser også, at 73 % af unge med mindst en funktionsnedsættelse og 88 % af unge uden en funktionsnedsættelse er i gang med en ungdomsuddannelse 27 måneder efter endt 9. klasse.

Andelen for begge grupper ligger relativt stabilt i perioden 2012 – 2022. Det dækker dog over et fald i gruppen af unge med autismespektrumforstyrrelser (6 procentpoint), sensoriske funktionsnedsættelser (5 procentpoint) og psykiske funktionsnedsættelser (4 procentpoint), og en stigning i gruppen af unge med udviklingshandicap (5 procentpoint) og ordblindhed (2 procentpoint).

Gymnasiet

Der er en langt mindre andel af unge med mindst en funktionsnedsættelse (39 %), der går på gymnasiet, end unge uden en funktionsnedsættelse (73 %). Både for unge med og uden funktionsnedsættelser er andelen, der har valgt at tage gymnasiet generelt steget fra 2012 – 2022, dog i højere grad for unge uden funktionsnedsættelse.

Erhvervsskoler

Til gengæld er der en højere andel af unge med mindst en funktionsnedsættelse (25 %), der er i gang med en erhvervsuddannelse end unge uden en funktionsnedsættelse (15 %). Samlet set er andelen af unge både med og uden funktionsnedsættelser, der er i gang med en erhvervsuddannelse, faldet fra 2012 – 2022.

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU

Det er 50 % af unge med udviklingshandicap, der går på STU. Blandt unge med autismespektrumforstyrrelser er det 27 %, og 18 % af unge med indlæringsvanskeligheder.

Frafald

Unge med funktionsnedsættelser har generelt et højere frafald på gymnasiale og erhvervsuddannelser end unge uden funktionsnedsættelser. Dette gælder dog ikke unge med ordblindhed på erhvervsuddannelser, der har et markant mindre frafald end både unge med og uden funktionsnedsættelser.

På erhvervsuddannelser er frafaldet 24 måneder efter påbegyndelse således lavest blandt unge med ordblindhed (27 %), og dernæst unge uden funktionsnedsættelser (37 %). Grupperne med den højeste frafaldsprocent på erhvervsuddannelser er unge med psykiske lidelser (49 %), udviklingshandicap (48 %), adfærdsforstyrrelser (45 %) og autismespektrumforstyrrleser (43 %).

På gymnasiale uddannelser er frafaldprocenten generelt lavere, men også her er grupperne med det højeste frafald unge med udviklingshandicap (20 %), adfærdsforstyrrelser (20 %), psykiske lidelser (18 %), og autismespektrumforstyrrelser (17 %). Blandt grupperne med lavest fra fald efter 24 måneder er unge med ordblindhed (10 %), somatiske funktionsnedsættelser (10 %), sensorisk (9%) og unge uden funktionsnedsættelser (7 %).