Vidensoverblik om fritidslivet som springbræt til andre fællesskaber: 5 anbefalinger til indsatser og praksis

Undersøgelser af både mennesker med handicaps deltagelse og brobygningen imellem fællesskaber viser, at mange essentielle erfaringer, kompetencer og sociale færdigheder kan overføres fra fritidslivet til fx fællesskaber i skolen, uddannelse og arbejdslivet.

En af nøglerne er at skabe positive fritidserfaringer for mennesker med handicap, som er i risiko for i højere grad at have oplevet nederlag og mindre succes i denne sammenhæng. Hvis erfaringerne kan vendes, eller forstærkes positivt, understøtter det en styrket identitetsudvikling og en selvforståelse af at være kompetent og duelig i forskellige sammenhænge: Altså af at være en person der “kan”, “tør” og “vil” deltage i forskellige samfundsfællesskaber.

Inkluderende fællesskab og nødvendige tilpasninger er forudsætningen for succes

Det er en fundamental forudsætning, hvis deltagelse i fritidslivet skal understøtte yderligere deltagelse, at visse grundelementer er på plads. Huset kan så at sige ikke bygges uden det rette fundament, og her bør især være fokus på fællesskaber og tilpasninger af aktiviteter såvel som blandt gruppen af deltagere, så mennesker med handicap kan indgå på lige vilkår.

Det er dog ofte lettere sagt end gjort, og derfor rummer artiklen også en række bud på, hvordan fællesskaber kan arbejde aktivt med at understøtte videre deltagelse i andre sammenhænge. Helt grundlæggende er det vigtigt, at både deltagere med handicap og fællesskaber kan tale om de særlige behov, der skal tages hensyn til – eller ikke skal tages hensyn til – i den konkrete situation. I den sammenhæng er det vigtigt at der tages udgangspunkt i både den enkeltes behov, men også at der sikres et godt match imellem deltagere og fællesskab. Et skævt match i forhold til eksempelvis værdier, niveau, interesser m.fl. vil som oftest give dårlige oplevelser. Foruden de helt basale overvejelser er der også en række faktorer, som fx fagprofessionelle, aktivitetsansvarlige, konsulenter med ansvar for indsatser og mange andre kan blive meget klogere på.

Fem potentialer

I artiklen præsenteres fem særlige potentialer, som interesserede kan arbejde med og bruge i faglige overvejelser i arbejdet med mennesker med handicap. Her er bl.a. fokus på oplevelsen af at kunne og af at turde, da de for den enkelte er meget vigtige, hvis man ønsker at styrke de positive erfaringer og øge motivationen til deltagelse i flere fællesskaber. Særligt de aktivitetsansvarliges arbejde spiller en stor rolle, men det samme gør mødet med fællesskabet, hvorfor det gode match som regel er afgørende. I forlængelse heraf peges der på brobygning som en af mange veje, der synes at være særligt effektiv, hvis deltagelse skal skabe yderligere deltagelse. Desuden kan overførbarheden af sociale færdigheder og evnen til at udtrykke behov og ønsker i forhold til et handicap spille en stor rolle i forhold til at blive inkluderet i nye fællesskaber i fremtiden.