Deltagelse betyder, at den enkelte både er til stede og er aktivt involveret i sociale fællesskaber. Det forudsætter, at både personlige faktorer og omgivelsesfaktorer understøtter, at den enkelte både kan, tør og vil involvere sig aktivt i formelle og uformelle fællesskaber. Udfordringerne opstår i mødet mellem den enkelte og de sociale, fysiske og strukturelle omgivelser. Det er derfor centralt både at have fokus på den enkeltes tro på egne evner til at deltage, og at tilpasse omgivelserne så de muliggøre mangfoldig deltagelse.
Deltagelse, refererer til en persons tilstedeværelse og aktive involvering i en social situation [1]. Deltagelse er således mere end blot tilstedeværelse i form af et fysisk eller virtuelt fremmøde, det er en aktiv proces, hvor man gennem engageret verbal og/eller kropslig involvering bidrager til og påvirker den sociale situation. Social situationer, henviser i denne sammenhæng til de formelle og uformelle fællesskaber og kontekster som børn, unge og voksne med handicap i fællesskab med familie, venner, skolekammerater, kollegaer og andre interessefællesskaber engagerer sig i. Deltagelse repræsenterer således både personens aktive involvering i familien, institutions- og skoleliv i de tidlige år, uddannelses- og arbejdsliv i ungdoms- og voksenårene samt involvering i både organiserede og uorganiserede sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter på tværs af livsarenaer.
At beskæftige sig med deltagelse som et centralt begreb i relation til mennesker med handicap er meningsfuldt, da forskning viser, at deltagelse i sociale fællesskaber og aktiviteter kan medføre et bedre udgangspunkt for udvikling af både læring, sundhed, trivsel og livskvalitet [2,3]. Ikke mindst kan meningsfuld deltagelse i en sammenhæng under de rette forudsætninger være medskabende til at fremme deltagelse i andre sammenhænge [4]. Disse hensigtsmæssige udbytter af deltagelse skal særligt ses i relation til, at deltagelse i skole-, uddannelses-, arbejds- og fritidsliv både kan være med til at skabe betydningsfulde relationer og tilhørsforhold samt oplevelser, der under de rette forhold kan styrke en persons tro på egne evner, dannelse og mestringsevne samt forståelsen af egne ressourcer og handlemuligheder. Ydermere kan deltagelsen være med til at påvirke og forme omgivelserne. Deltagelse er således en proces, der både påvirker ind- og udad.
DELTAGELSE = TILSTEDEVÆRELSE + INVOLVERING
Referencer
1. Imms C, Adair B, Keen D, Ullenhag A, Rosenbaum P, Granlund M. (2016). ‘Participation’: a systematic review of language, definitions and constructs used in intervention research with children with disabilities. Developmental Medicine and Child Neurology. 58: 29–38.
2. Kissow, A.M. (2020). Deltakelse. I: Bergkvist, T.P.; Gjessing, B., Kissow, A.M. & Midtsundstad, A. Barn og unge med funksjonsnedsettelser. S. 95-112. Fakboksforlaget.
3. Dahan-Oliel, N., Shikako-Thomas, K. & Majnemer, A. (2011). Quality of life and leisure participation in children with neurodevelopmental disabilities: a thematic analysis of the literature.
4. Kissow, A.M. (2013). Idræt, handicap og social deltagelse. Ph.d. afhandling. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
