Mennesker med funktionsnedsættelse kan være udfordrede på områder, hvor Tilpasset Idræt og Bevægelse (TIB) kan have en betydning:
Sundhedsfremme er med perspektiv på Tilpasset idræt, bevægelse og friluftsliv den mulighed, som aktivitet og deltagelse giver for at opnå følelse af glæde, livskvalitet, engagement, mening, mestring, anerkendelse, udvikling og læring, sociale relationer, deltagelse i praksisfællesskaber, inklusion, resiliens, empowerment, self-efficacy mm. (se nedenfor).
Aktivitetens centrale betydning (her defineret som TIB) kan ligeledes ses i WHOs internationale klassifikation af funktion ICF (International classification of function) – en referenceramme, som anvendes som udgangspunkt for rehabilitering til at beskrive den enkeltes funktionsevne i et kontekstuelt perspektiv.
Sundhedsfremme som begreb og ICF-modellen indbefatter også WHO’s sundhedsbegreb, der både omhandler fysisk, psykisk og social sundhed, og hvor Tilpasset idræt, bevægelse og friluftsliv kan anskues som aktiviteter med central betydning:
Social sundhed Ensomhed og manglen på deltagelse i sociale fællesskaber kan være en stor belastning for mange. Personer med funktionsnedsættelse deltager i færre hverdagslige deltagelsesformer som f.eks. kulturelle og sociale byaktiviteter og at bruge tid med vennerne (Damgaard et al 2013).
Deltagelse i idræts og bevægelses aktiviteter kan være en anledning til at finde sociale fællesskaber og måske endda venskaber. F.eks. er der for mennesker med bevægehandicap en sammenhæng mellem at være idrætsaktive og også at være aktive i en lang række andre sociale fællesskaber i hverdagen (Kissow 2013).
Mental sundhed Målgruppen for tilpasset idræt og bevægelse er bl.a. mennesker med psykiske lidelser. Men det kan også være psykisk belastende at have andre typer af funktionsnedsættelse. Det er videnskabeligt dokumenteret, at Tilpasset Idræt og Bevægelse har en gavnlig effekt på en række sindslidelser. Der findes mange studier, som viser, at fysisk aktivitet og motion har positiv effekt på vores psykiske velbefindende og livskvalitet.
Fysisk sundhed Hvis man er et menneske med en funktionsnedsættelse, har man 10 gange så stor risiko for at erhverve sig livstilssygdomme, sammenlignet med folk uden handicap (Arnhof, 2008). Der er stor ulig i sundhed.
Når kroppen sættes i bevægelse resulterer det i gevinster for den fysiske sundhed, som direkte kan måles og forklares. Det giver en forebyggende og terapeutisk effekt på store kroniske sygdomme. Hverdagslivets bevægelser bliver lettere at udføre med eller uden hjælpemidler (f.eks. krykker eller kørestol) og med en større grad af overskud og udholdenhed, hvis man er i god form.
Tilpasset idræt og bevægelses sundhedsfremmende betydning i et samfundsmæssigt perspektiv
Der er påviseligt en stærk sammenhæng mellem deltagelse i idrætsaktiviteter for f.eks. mennesker med bevægehandicap og et aktivt liv i øvrigt med beskæftigelse på arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og studie, foreningsdeltagelse, fritidsundervisning, frivilligt arbejde, bedre søvn og mindre smerte (Kissow 2013; Norlin og Nordmark 2015).
Personligt er der ligeledes en gevinst: Højere livskvalitet, større selvhjulpenhed, højere smertetærskel, øget selvtillid, positiv selvopfattelse og identitet (ibid.).
