Det er vigtigt at komme mennesker i møde ved at stille forventninger om en kunnen – men med krav, den enkelte faktisk kan nå. Måske skal deltageren ’stå på tæer’, men vedkommende skal kunne lykkes med sit forehavende.
Derfor skal aktiviteter ofte differentieres og tilpasses. Ikke at have forventninger er derimod krænkende.
Oplevelse af mestring er en forudsætning for empowerment og self-efficacy. Ifølge Leder kræver læring af nye kropslige færdigheder:
1. At jeg handler til opgaven – koncentrerer mig om færdigheden (f.eks. at cykle, red.).
2. Når jeg har lært færdigheden, handler jeg fra opgaven ud i verden: ’jeg kan’ – (jeg kører uden tanke på pedaler, styr, balance, retning, fart osv. Måske snakker jeg med en anden cyklist samtidigt, red.). Jeg har inkorporeret færdigheden (automatisering, red.). Kroppen er glemt – ekstatisk.
3. Når jeg ikke bruger færdigheden, er den del af mit handlingsrepertoire.
(Leder, 1990)
Hjælpemidler indgår i dette repertoire, f.eks. blindestok, el-kørestol, rollator, krykker. De indgår som forlængelse/udvidelse af mit handlingsrepertoire i rækken af taget-for-givet-færdigheder.
