Unge med handicap og uddannelse: Barrierer og virksomme indsatser

Uddannelsessteder udgør rammen om de mest omfattende fællesskaber blandt unge. Unge med handicap fortæller, at det at tage en uddannelse kan bidrage til øget livskvalitet, positiv identitetsudvikling og følelsen af at blive kvalificeret til noget, der er værdsat. Samtidig med at uddannelse er væsentligt for den unges jobmuligheder fremadrettet, så giver det også en anerkendt position som studerende på lige fod med de fleste andre unge.

Udover at uddannelse er afgørende for den enkelte, så har vi som samfund brug for uddannet arbejdskraft. Vi ved, at uddannelse øger mulighederne for beskæftigelse, og at dette i særlig grad gælder for mennesker med handicap.

Der er således mange gode grunde til at sikre, at unge med handicap får en uddannelse på lige fod med andre. Alligevel opnår unge med handicap i markant lavere grad en uddannelse end andre unge. Der er både færre unge med handicap, som kommer i gang med en uddannelse, og et større frafald blandt de, som starter, ligesom trivslen er lavere.

Læs temaartiklen “Uddannelse og unge med handicap i tal”

Videnscenter om handicap har kortlagt status, barrierer og virksomme indsatser, der har betydning for unge med handicaps muligheder for at deltage i uddannelsesfællesskaber og opnå en uddannelse. I denne artikel får du et kort overblik over de væsentligste barrierer og virksomme indsatser på 8 centrale områder.

Læs vores kortlægning af status, barrierer og virksomme indsatser på uddannelsesområdet

8 anbefalinger til at styrke uddannelse for unge med handicap

Vejledning – tidlig opsporing er centralt

Vejledning er centralt såvel ved indgangen til og under uddannelse, både for at give overblik over muligheder og krav og for at understøtte en rettidig støtteindsats. Kortlægningen viser imidlertid, at flere unge med handicap ikke får den støtte, de har behov for. Både fordi de ikke har kendskab til støttemulighederne, og fordi de ikke har overskud til at opsøge den.

Videnscenter om handicaps kortlægning på uddannelsesområdet peger på, at det i vejledningsindsatsen er væsentligt med fokus på:

• tidlig opsporing
• smidige administrative processer
• aktivering af de unges egne og netværkets ressourcer
• kendskab til handicap.

Støtte – specialpædagogisk støtte har god virkning, men stiller krav til kvaliteten

Videnscentrets kortlægning på uddannelsesområdet viser, at den individuelle støtte til unge med handicap er væsentlig. Unge med handicap, der modtager handicaptillæg, angiver således, at dette er afgørende for, at de gennemfører deres uddannelse på lige fod med andre.

Man kan også se, at unge, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS), gennemfører deres uddannelse i samme udstrækning som andre unge. Dette indikerer, at SPS er særdeles virkningsfuld og gør en afgørende forskel for støttemodtagerne.

SPS bidrager til at understøtte den unge både fagligt, personligt og socialt, men det er ikke ligegyldigt, hvordan SPS gennemføres. Kortlægningen viser, at kvaliteten af SPS bl.a. afhænger af:

• Tidlig identifikation af støttebehov og igangsættelse af SPS
• En tryg og kontinuerlig relation mellem støttegiver og den unge
• Støtteforløb, der er fleksibelt tilrettelagt og imødekommer den unges behov både mht. form og indhold
• At SPS spiller tæt sammen med den unges undervisning
• Helhedsorienteret og koordineret indsats, så den unge oplever sammenhæng i støtten
• Støtte i praktikperioder.

Generel støtte og trivselsmæssige tiltag til den brede gruppe af unge

Den brede gruppe af psykisk sårbare unge, som ikke modtager SPS, kan være særligt udfordrende at inkludere, fordi skolen ikke har særlige økonomiske ressourcer til dette, viser kortlægningen. Det kan derfor være relevant at overveje, hvordan erfaring, viden og metoder til inklusion af unge, der modtager SPS, eventuelt også kan komme den bredere gruppe af psykisk sårbare unge til gavn.

Sociale fællesskaber – skab deltagelse i fælleskaber både i og uden for undervisningen

Selvom unge med handicap giver udtryk for, at sociale fællesskaber er væsentlige, så viser videnscentrets kortlægning, at denne gruppe i mindre grad er integreret i de sociale fællesskaber end andre unge, og mange unge med handicap oplever at have svært ved at deltage i sociale aktiviteter.

I det ovennævnte er betydningen af et inkluderende læringsmiljø og god klassekultur beskrevet, men kortlægningen viser, at også fokus på tilgængelighed og deltagelse i aktiviteter uden for undervisningen kan bidrage positivt til at skabe deltagelse i sociale fællesskaber og hermed understøtte inklusion samt risiko for frafald.

Peerindsatser, der understøtter relationer mellem unge med handicap og unge uden handicap kan give et positivt socialt og fagligt udbytte for såvel unge med og uden handicap, også peerindsatser mellem unge med handicap kan bidrage til, at de unge ikke føler sig alene og isolerede.

Deltagelse i sociale fællesskaber både i og uden for undervisningen og mellem andre unge både med og uden handicap kan bidrage til:

• succesoplevelser
• øget tilhørsforhold
• støtte
• at føle sig inkluderet i sociale og faglige sammenhænge.
• mindske risiko for frafald.

Fysisk tilgængelighed – manglende tilgængelighed kan give udfordringer

Problemer i forhold til fysiske tilgængelighed anses ikke for at være den største udfordring for unge med handicap, men kan være en stor forhindring, når de opstår, og gøre det besværligt eller helt forhindre de unge i at deltage i undervisningen, viser kortlægningen.

Eksempler på udfordringer med fysisk tilgængelighed på uddannelsessteder:

• støj
• store afstande mellem undervisningslokaler
• omlægning af undervisning i sidste øjeblik
• skrå auditorier
• manglende udstyr til hørehæmmede
• elevatorer, der ikke virker.

Overgange – skab sammenhæng og brobygning til uddannelse og beskæftigelse

Det fremgår af videnscentrets kortlægning på uddannelsesområdet, at unge med handicap oplever udfordringer i overgange både mellem grundskole og uddannelse og mellem uddannelse og efterfølgende beskæftigelse. Det drejer sig bl.a. om problemer med sammenhæng mellem systemerne, og at bevillinger og støtte ikke er klar fra start ved overgange.

Unge med handicap efterlyser ved overgang til beskæftigelse:

• viden om støttemuligheder, og hvem man skal kontakte i beskæftigelsessystemet
• mulighed for at være på forkant med afklaring af støtte til fremtidig beskæftigelse efter endt uddannelse.

Fleksibilitet – fleksible rammer og økonomisk sikkerhed er nødvendigt også på uddannelsesområdet

På arbejdsmarkedet er der fleksible ordninger for mennesker, der pga. af et handicap, ikke kan varetage et fuldtidsarbejde, fx fleksjobordningen. Unge med handicap fortæller, at de pga. deres funktionsnedsættelser også har behov for fleksible rammer på uddannelserne for at kunne gennemføre.

På ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er der nogle muligheder for at søge dispensation, men ikke at få forud bevilget ekstra SU, handicaptillæg eller revalidering til forlænget studietid, og dette medfører en stor økonomisk usikkerhed for de unge.

Erfaring fra studiejob tillægges stor betydning blandt unge med handicap ift. fremtidig beskæftigelse, men de oplever samtidig, at de ikke har samme mulighed for at tage studiejob som deres medstuderende på grund af deres bevilling af handicaptillæg.

Fleksibilitet – fleksible rammer og økonomisk sikkerhed er nødvendigt også på uddannelsesområdet

Flere unge med handicap, oplever at møde et omstændeligt og bureaukratisk system, som indebærer krævende og langvarige administrative procedure, der bl.a. kan give utryghed og udfordringer med at følge med i undervisningen, indtil støtten er bevilget, fremgår det af kortlægningen.

Også SPS-ansvarlige finder omstændigt bureaukrati, herunder korte bevillingsperioder og behov for gentagne ansøgninger og lang sagsbehandlingstid udfordrende.

En studenterambassadør peger udover dette også på et omstændeligt og tidskrævende klagesystem, og at der ofte er tvivl om, hvad studienævnet har lagt vægt på i forbindelse med et afslag.