Andelen af unge med handicap uden job og uddannelse er stigende

En ny analyse peger på stigende forekomst af handicap blandt unge uden job og uddannelse. Tallene viser, at næsten halvdelen af unge mellem 15 og 24 år har et handicap – en andel, der på tre år er steget fra 43 procent til 46 procent.  

En ny analyse peger på stigende forekomst af handicap blandt unge uden job og uddannelse. Tallene viser, at næsten halvdelen af unge mellem 15 og 24 år har et handicap – en andel, der på tre år er steget fra 43 procent til 46 procent.

Sammenholdt med de nyeste tal for den samlede gruppe af unge mellem 15-24 år uden job og uddannelse (Arbejdernes Erhvervsråd, 2025), der angiver, at der i alt er 44.600 i den samlede gruppe, viser det, at der er 20.500 15-24-årige med handicap uden job og uddannelse.

Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Danske Handicaporganisationer, og den har kigget på både gruppen af 15-24-årige samt 25-29-årige uden job og uddannelse. Andelen med et handicap af de 25-29-årige er endnu højere end blandt de 15-24-årige, nemlig 51 procent.

Analysen viser desuden fordelingen på handicapgrupper. Her fremgår det blandt andet, at blandt de 15-24-årige er moderate psykiske lidelser som angst og depression mest udbredte. I aldersgruppen 25-29 år er andelen med moderate lidelser lavere, men til gengæld er andelen med sværere psykiske lidelser højere.

Hovedkonklusioner fra analysen:

  • 46,4 % af de 15-24-årige har et handicap op mod 16,1 % af øvrige jævnaldrende.
  • 51,4 % af de 25-29-årige har et handicap op mod 16,7 % af øvrige jævnaldrende.
  • Over hver sjette ung har ADHD, og hver ottende i alderen 15-24 år har autisme.
  • Mere end hver fjerde ung har et psykisk handicap.
  • Over hver tiende 15-24-årige har et fysisk, sensorisk eller kognitivt handicap – blandt de 25-29-årige gælder det næsten hver syvende.

Det er også muligt i analysen at se fordeling af andel af unge uden job og uddannelse fordelt på kommuner og typer af handicap.

Vil du vide mere

Kontakt vores medarbejdere

Rasmus Duus

Udviklingsleder og konsulent

51 86 82 00

Janina Gaarde Rasmussen

Videns- og analysekonsulent

(+45) 92 82 50 96