Deltagelse i fritidsfællesskaber har stor betydning for mennesker med handicap. Det øger trivsel, sundhed, mindsker oplevelsen af ensomhed, og kan under de rette forudsætninger være et springbræt til yderligere fællesskaber som uddannelse og beskæftigelse. Det er således ikke kun en gevinst for mennesker med handicap men også for kommunen.
Hvis mennesker med handicap skal deltage i fritidslivet, kræver det dog ofte en særlig indsats, bl.a. fordi både målgruppen og civilsamfundet kan have dårlige eller manglende erfaringer samt betænkeligheder i forhold til bl.a. kompetencer og ressourcer. Kommunen kan i denne sammenhæng have en vigtig brobyggende rolle.
Formålet med denne rapport er igennem 10 handlingsanvisende anbefalinger at skabe en større forståelse for, hvordan kommunerne kan gå mere systematisk og strategisk til værks, så de i højere grad kan udnytte deres centrale position og potentiale som brobyggere mellem mennesker med handicap og civilsamfundet.
Nedenfor gives et overblik over de 10 anbefalinger. Anbefalingerne er et samlet bud på og videnscenterets analyse af, hvordan kommunerne kan arbejde mere fokuseret med at flere mennesker med handicap får mulighed for et aktivt fritidsliv.
