Modellen opsummerer anbefalingerne i relation til, hvad der vurderes som afgørende kommunale indsatsområder i forhold til at få flere mennesker med handicap til at være deltagende i fritidsfællesskaber. Deltagelse i fritidsfællesskaber har stor betydning for mennesker med handicap. Det øger trivsel, sundhed, mindsker oplevelsen af ensomhed og kan under de rette forudsætninger være et springbræt til yderligere fællesskaber som uddannelse og beskæftigelse.

Hvis mennesker med handicap skal deltage i fritidslivet, kræver det dog ofte en særlig indsats, bl.a. fordi både målgruppen og civilsamfundet kan have dårlige eller manglende erfaringer samt betænkeligheder i forhold til bl.a. kompetencer og ressourcer. Derfor kan kommunen i denne sammenhæng have en vigtig brobyggende rolle. 

Selvom omdrejningspunktet i rapporten omhandler kommunernes understøttelse af målgruppen ‘mennesker med handicap’, så vil mange af anbefalingerne også kunne overføres til indsatser i regionerne samt andre målgrupper som fx ældre eller mennesker med anden etnisk baggrund, der ligeledes ofte står udenfor fritidslivets fællesskaber.

Find mere viden i rapporten ‘Kommunen som fritidsbrobygger’

I rapporten uddybes de 10 anbefalinger, som bygger på en analyse af en række interviews. Herunder tæller interviews med medarbejdere fra ni kommuner. De kommunale medarbejdere er valgt ud fra et kriterie om, at de repræsenterer flere forskellige positioner og områder, men dog alle har erfaringer med enten handicapområdet, fritidsområdet eller begge dele. Herudover er der også foretaget interviews med fem aktører, der har erfaringer med kommunesamarbejde i relation til brobygning ud til fritidslivet.