SURVEY: Vidensbehov for nøglepersonerne på handicapområdet i jobcentrene

Videnscenter om handicap har i efteråret 2021 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de ca. 200 såkaldte ’nøglepersoner’ i jobcentrene.

Baggrunden for undersøgelsen er, at nøglepersonerne spiller og har spillet en vigtig rolle i beskæftigelsesindsatsen for ledige med handicap siden kommunalreformen 2007. I denne forbindelse blev der etableret en landsdækkende specialfunktion om handicap, og alle jobcentre skulle udpege en eller flere nøglepersoner på handicapområdet. Vi ved, at den organisatoriske udmøntning og prioritering af nøglepersonsordningen varierer meget på tværs af landets jobcentre (Bredgaard, 2020).

Formålet med vores spørgeskemaundersøgelse er at få nøglepersonernes egne perspektiver i spil i forhold til nøglepersonsrollen og fagligt samspil med kollegaer samt nøglepersonernes vidensbehov og –kanaler.

Vi vil i denne artikel diskutere de vigtigste fokuspunkter, som spørgeskemaundersøgelsen aktualiserer som udfordringer i forhold til at styrke rammerne for nøglepersonernes arbejde.

Utydelige videnspersoner?

I undersøgelsen beder vi nøglepersonerne angive i hvor høj grad de varetager forskellige funktioner som nøgleperson på en skala fra 1-5 (se tabel 1). Besvarelserne viser, at nøglepersonerne med et vægtet gennemsnit primært vurderer sig selv som hhv.  1) ansvarlig for bevillinger af handicapordninger, 2) vidensperson og sparringspartner for kollegaer 3) tovholder ift. nyeste viden om metoder og inspiration. Derimod er der mere spredning på vurderingen om funktionen som rådgiver for borgere med handicap og til dels for rådgivningsrollen i relationen til arbejdsgiverne.

Samlet set viser besvarelserne, at nøglepersonerne i egen optik primært indtager internt rettede roller både administrativt og i relationen til kollegaer, hvori nøglepersonerne i deres funktion giver resten af organisationen adgang til særlig viden om handicap, lovgivning og særlige tilgange til ledige med handicap.

Dette afspejler sig også i, at godt 60 pct. af nøglepersonerne angiver, at deres rolle og viden bliver anvendt kollegaer i høj eller meget høj grad. Omvendt er der ca. en tredjedel, der angiver, at kollegaerne kun i nogen grad anvender denne viden. Når nøglepersonerne bliver bedt om at vurdere kollegaernes kendskab til de handicapkompenserende ordninger, viser besvarelserne, at der er et mangelfuldt kenskab til ordningerne i varierende grad. Som tabel 2 viser, er særligt kendskabet til isbryderordningen og ordningen om fortrinsadgang meget lavt. Det er samtidigt også de ordninger, som nøglepersonerne selv har mindst erfaring med set i forhold til hjælpemidler og personlig assistance.

En del af nøglepersonerne sætter flere ord på denne udfordring og giver udtryk for, at de mangler kompetencer i forhold til, hvordan de bedst udbreder den viden, de ligger inde med om fx de handicapkompenserende ordninger, til kollegaer, borgere og virksomheder. Der bliver blandt andet efterspurgt kompetenceudvikling i forhold til at holde gode oplæg og bruge sociale medier til at udbrede viden.

I forlængelse af ovenstående giver nøglepersonerne udtryk for, at der er rum for, at nøglepersonens funktion og vigtighed kan blive tydeligere internt i jobcentrene. For det første angiver ca. 40 pct. af nøglepersonerne, at jobcenterledelsen kun i lav grad eller i nogen grad prioriterer beskæftigelsesindsatsen for ledige med handicap. Cirka samme andel angiver, at nøglepersonsrollen kun i lav grad eller i nogen grad er veldefineret internt i jobcenteret.

I denne anledning er det måske også væsentligt at have for øje, at ca. 40 pct. af nøglepersonerne gennemsnitligt kun bruger op til 10 timer ugentligt på nøglepersonsrollen. Det, at så mange nøglepersoner i højere grad bruger sin tid i andre funktioner, kan bidrage til en uklarhed om nøglepersonsrollen i samspillet med kollegaer i jobcenteret. I undersøgelsen pointerer flere af nøglepersonerne kvalitativt, at omfanget af nøglepersonsrollen bliver undervurderet.

Nøglepersonen fanget mellem drift og udvikling

Som vist i tabel 1 identificerer nøglepersonerne sig selv i forhold til rollen som ’tovholder/ansvarlig for at holde sig ajour ift. nyeste viden om metoder og nye tilgange i indsatsen’. Derfor er det interessant at forholde sig til, hvor og hvad nøglepersonerne opsøger denne viden.

Som tabel 3 viser, søger nøglepersoner primært denne viden og sparring eksternt. Respondenterne angiver nemlig nøglepersonskollegaer fra andre jobcentre, Specialfunktionen Job og Handicap (STAR) samt faglitteratur som primære sparrings- og videnskilder. Bemærkelsesværdigt er det, at nøglepersonerne kun i ringe grad finder sparring internt ved deres ledere, medarbejdere i andre forvaltninger i kommunen eller eksternt hos handicaporganisationer.

I undersøgelsens spørges nøglepersonerne ind til, hvilken sparring og viden de savner. Svarene her understøtter billedet i tabel 3, da nøglepersonerne betoner behovet for juridisk sparring og generel faglig sparring på sagsniveau. Denne sparring stilles til rådighed i Specialfunktionen Job og Handicap og de regionale erfagrupper med deltagelse af nøglepersoner fra andre kommuner.

Grundlæggende må man sige, at nøglepersonernes præferencer og adfærd i forhold til at opsøge viden og sparring knytter sig til det forhold, at nøglepersonernes (tabel 1) mest udbredte ansvarsområde er at bevilge handicapkompenserende ordninger. Det er i det lys måske naturligt, at deres primære vidensbehov er driftsmæssigt knyttet til sagsbehandling, juridiske gråzoner og praksissparring med kollegaer i samme position – og mindre til udforskning af virksomme metoder mv. Dette forhold skal nok også ses i relation til de rammer og den tid, som nøglepersonerne har til rådighed, hvor vi jo i undersøgelsen kan se, at mange bruger relativt få timer om ugen på nøglepersonsfunktionen.

Nøglepersonernes syn på en styrket indsats

Undersøgelsen beder nøglepersonerne til om at vurdere den generelle udvikling af beskæftigelsesmulighederne for mennesker med handicap de sidste 5-10 år, og undersøgelsen viser, at nøglepersonerne har et positivt billede af udviklingen. Ca. 65 pct. mener, at beskæftigelsesmulighederne generelt er forbedrede/meget forbedrede. Ca. 20 pct. mener, at de generelt er uændrede eller forværrede, mens ca. 15 pct. svarer ’ved ikke’. Nyeste undersøgelser af beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap viser da også, at beskæftigelsen er steget væsentligt siden 2012 (Amilon et al., 2021; Larsen et al., 2021), og derfor er det måske ikke overraskende, at udviklingen også afspejles i nøglepersonernes vurdering. Det er dog også værd at notere, at en relativt stor andel enten ikke har en føling med det generelle beskæftigelsesbillede for mennesker med handicap eller faktisk mener, at den er uændret eller forværret.

Nøglepersonerne kan i undersøgelsen angive, hvad de mener kan styrke dem i deres rolle som nøgleperson. Dette kan måske være vanskeligt at beskrive i få ord, men det har godt 2/3 af respondenterne. Opsummeret peges der hyppigst på:

Download temaartiklen som word-fil