Information og struktur

• – Kan kommende studerende let finde frem til relevant information ifm. studiestart?
  Det er en god idé at samle relevant information for nye studerende på et sted, så det er overskueligt, og de ved, hvor de kan finde det. Det vil typisk være hensigtsmæssigt på læringsplatformen. Der er dog også gode erfaringer med andre formater. Se ressourcerne 1.1 A-C.

• – Hvornår skal de studerende informeres?
  Overvej her fx hvilke informationer, der skal prioriteres i optagelsesbrevet, hvilke informationer de studerende skal have de første dage, og hvilke informationer, der kan vente. Overvej også hvilke informationer, der skal gives på flere tidspunkter og måder. Det er en balance at informere tilstrækkeligt uden at overloade, og dermed nøje overveje, hvilke informationer, der er nødvendige på hvilke tidspunkter.

• – Er det synligt og overskueligt at finde information, der er relevant for studerende med særlige behov?
  Og hvordan får de studerende kendskab til støttemuligheder? Det er vigtigt for studerende med støttebehov, at støtten er på plads inden studiestart, og derfor at der er søgt i god tid inden. Allerede i informationsbrev om SPS inden studiestart kan man lægge et direkte ansøgningslink, så de nye studerende tidligt bliver opmærksomme på muligheden og nemt kan søge med det samme. Det er en god idé at samle relevant viden, der vedrører (kommende) studerende med særlige behov, på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og lægge det let tilgængeligt og synligt på siden. Siden kan fx indeholde information om tidligt optag, støttemuligheder, information om tilgængelighed samt kontaktoplysninger. Der kan fx også ligge videoer med studerende, der fortæller om at modtage SPS og studere.  Se ressource 1.1.D. Informer desuden om støttemuligheder på forskellige måder og ad flere gange.

• – Skal det være muligt at hente information om studiet og studiestart fra erfarne studerende?
  SDU har fx en ordning, hvor interesserede online kan spørge erfarne studerende om deres studieliv, fx hvordan studiestarten foregår, hvordan skemaet ser ud mv. Se ressource 1.1.E. Mange uddannelser har også ordninger, hvor interesserede kan blive studerende for en dag.

• – Er det relevant at give mulighed for at besøge uddannelsesstedet for studerende med særlige behov?
  For nogle studerende med særlige behov kan den være en fordel at have set uddannelsesstedet inden studiestart. Nogle uddannelsessteder tilbyder en guidet rundvisning, hvor studerende i rolige omgivelser kan få overblik over faciliteter og har mulighed for at høre om støttemuligheder mv. Se ressource 1.1.F. Flere uddannelser har også udarbejdet videoer med virtuelle rundvisninger på campus, som viser og giver et indtryk af stedet. Se ressource 1.1.G.

• – Er der mulighed for tidligt optag?
  En række videregående uddannelser giver mulighed for tidligt optag for studerende med funktionsnedsættelser. Dette giver de studerende bedre muligheder for at få deres støtte på plads inden studiestart​​, hvilket for mange er afgørende for en god studiestart. Se ressource 1.1.H.

• – Er der kendskab til, hvem der har ansvar for hvilke opgaver ift. at skabe en inkluderende studiestart?
  Hvilke opgaver ligger hos underviserne, hvilke hos tutorerne, og hvem skal have besked, hvis der er behov for hjælpemidler mv.? Det er bare nogle af de spørgsmål, som det er vigtigt, at der er klarhed om. DPU har udarbejdet et generelt overblik over, hvor forskellige opgaver vedr. tilgængelighed er placeret i organisationen. Se ressource 1.1.I.

Til underviser

• 1.1.A How to Uni – et studiestartskursus – SDU

• 1.1.B Discordsider om studiestart – UCL

• 1.1.C Studiestart og studieliv – UCL

• 1.1.D Særlig støtte og SPS – KU

• 1.1.E Møde de studerende online – SDU Læs mere om indsatsen her

• 1.1.F Rundvisning inden introperioden – RUC

• 1.1.G Rundvisning Søndre Campus – KU

• 1.1.H Tidligt optag – KU

• 1.1.I Hvem har ansvaret for hvad ift. studerende med funktionsnedsættelser? – AU 

• – Er det tydeligt for den studerende, hvad (lærings)målene for undervisningen/aktiviteten er? Og hvorfor dette er væsentligt ift. uddannelsen og det uddannelsen kvalificerer til?

• – Er det klart for den studerende, hvad der forventes, og hvad den studerende skal gøre for at leve op til forventningerne?
  Giv gerne konkrete eksempler på det, der forventes, og angiv hvordan de studerende vil få feedback på deres arbejde.

• – Hvis forløbet indeholder eksamen, er det så tydeligt for de studerende, hvad der lægges vægt på i bedømmelsen af deres arbejde? Og er der skabt sammenhæng mellem mål og det, der bedømmes?
  Der kan fx udarbejdes en rubric til de studerende. En rubric er et redskab, underviseren kan bruge til at tydeliggøre de faglige mål og forventninger, og den kan også bruges af studerende ifm. feedback. Se ressource 1.2.A.

• – Hvornår får de studerende adgang til undervisnings-/lektionsplan, pensumlister og undervisningsmaterialer?
  For mange studerende er det en fordel at få pensumlister og undervisningsplaner i god tid, så de har så god tid som muligt til at forberede sig. Der er også for mange hjælpsomt at få undervisningsmaterialer (fx powerpoints) inden undervisningen, da det gør det lettere at forberede sig og få overblik over indholdet og kan også hjælpe ift. notetagning. Personer med synsnedsættelse kan herved også tilgå materialet.

• – Hvilken information skal undervisnings-/lektionsplanen indeholde?
  Ved at give et overskueligt overblik over, hvad de studerende skal, hvornår, hvor og hvorfor, får de studerende mulighed for at forberede sig bedst muligt, og vide hvad de kan forvente. Planen kan fx indeholde beskrivelse af formål, temaer, pensum og forberedelse, øvelser i undervisning, beskrivelse af undervisningsformer, krav til eksamen, oplysninger om lokaler mv. For inspiration og eksempel se ressource 1.2.B.

• – Hvordan struktureres pensumlisten?
  Er den overskuelig og tydelig? Skal den kunne bruges til at prioritere læsning? Fx ved at angive centrale tekster, eller ved at skrive korte noter om, hvorfor teksten er med og tekstens hovedfokus.

• – Hvordan gøres indholdet i undervisningen overskueligt?
  Det kan fx være hjælpsomt ved start af undervisningen at tydeliggøre mål, indhold og forløbet for undervisningen/aktiviteten. Det kan også være en god idé at visualisere dagsordenen (inkl. pauser), og at angive, hvornår der samles op, hvis dagsordenen ikke nås.

• – Hvordan kan de studerendes forberedelse yderligere understøttes?
  Er det fx relevant at give de studerende et fokus for deres læsning, hjælpespørgsmål til teksterne mv.

• – Se desuden tema om gruppearbejdes tjeklister 1.2 Variation i opgaveløsning , 3.1 Klare mål og forventninger og 3.2 Tydelige rammer og information for overvejelser i relation til gruppearbejde.

Til underviser

• 1.2.A Underviserfeedback: Tydelige bedømmelseskriterier med rubrics – AU

• 1.2.B Den inkluderende lektionsplan – AU

• – Oplyses de studerende om tilgængelighed på uddannelsesstedet?
  Fx niveaufri adgang, teleslynge, placering af handicaptoiletter mv. Se eksempel på oplysning om tilgængelighed i ressourcerne 1.3.A-C

• – Hvordan hjælpes de studerende med at finde vej?
  Nogle uddannelsessteder har fx udarbejdet interaktive kort, hvor man kan søge på specifikke lokaler og få vejvisning. Se eksempel i ressource 1.3.D.

• – Er der åbenhed overfor optagelse af undervisningen?
  For mange studerende, og særligt for studerende, hvor det fx er vigtigt at kunne genhøre hele eller dele af undervisningen i sit eget tempo og i rolige omgivelser, eller som ikke har mulighed for at være til stede, fx pga. sygdom, kan det være vigtigt med optagelse af undervisningen. Der er en række GDPR-mæssige forhold vedr. optagelse af undervisningen, og det er derfor hensigtsmæssigt, at uddannelsesstedet har udarbejdet retningslinjer for optagelser. Se eksempel i ressource 1.3.E.

• – Understøttes behov for tilpasninger og brug af hjælpemidler?
  Fx brug af mikrofon, fast plads mv.

• – Er undervisningsmaterialerne til de studerende udarbejdet i tilgængelige formater?
  Dette gælder fx tekster, der kan oplæses af skærmlæser og tekstede videoer. Se ressourcerne 1.3.F-K.

• – Er de studerende blevet gjort opmærksom på, at de kan henvende sig, hvis de oplever, at materialerne er utilgængelige?
  Ofte har de studerende selv en løsning.

• – Er der på uddannelsen mulighed for og kendskab til, hvor man kan hente hjælp og vejledning ift. at tilgængeliggøre undervisningsmaterialer?

• – Se desuden tema om gruppearbejdes tjekliste 1.1 Fysiske rammer og materialer.

Til underviser

• 1.3.A Tilgængelighedskort – AU

• 1.3.B Tilgængelighed – ITU

• 1.3.C Studerende med funktionsnedsættelse – Juridisk Institut AAU

• 1.3.D Mazemap – DTU

• 1.3.E Optagelse af undervisning – UCL

• 1.3.F Guides til at gøre Powerpoints og videoer mere tilgængelige – CBS

• 1.3.G Guide til tilgængelige tekster – AU

• 1.3.H Guide til videoer i undervisningen – AU

• 1.3.I Guide til podcast i undervisningen – AU

• 1.3.J Tilgængelighedsguide ift. forskellige typer af funktionsnedsættelser samt ift. skærmlæser – SUMH

• 1.3.K Vejledninger om tilgængelighed – Microsoft