Undersøgelsen viser, at 3 ud af 4 oplever, at deres handicap udgør en barriere for at dyrke det natur- og friluftsliv, som de ønsker. Blandt respondenter med fysisk handicap gælder det hele 94 %.
Mange møder barrierer, når de vil ud i naturen
Undersøgelsens første del afdækker, at fysiske og praktiske barrierer holder mange mennesker med handicap fra at opsøge naturen på egen hånd. 38% fortæller, at de mangler faciliteter som handicaptoilet, tydelig skiltning og bænke, og samme andel oplever, at ujævnt underlag, bakker og bomme forhindrer dem i at bevæge sig rundt i området. Blandt de praktiske barrierer angiver 29% afhængighed af ledsagelse og 28%, at de mangler tilstrækkelige transportmuligheder til stederne, de ønsker at besøge.
Jeg elsker at gå i skoven, men min gangfunktion er nu så dårlig, at jeg ikke kan gå i skoven mere. Den el-kørestol jeg har, kører konstant af vejen, og jeg mangler jævn fast grund for at kunne styre.
Utryghed er også en væsentlig barriere – særligt blandt personer med psykisk handicap, som i højere grad end andre er usikre på, om rammerne i naturen passer til deres behov.
80% vil gerne deltage oftere i arrangerede aktiviteter
Undersøgelsens anden del afdækker barrierer for at deltage i friluftsaktiviteter arrangeret af en forening, klub, kommune eller lignende. Tallene viser, at hver femte respondent har deltaget i en arrangeret aktivitet mange gange, mens hver tredje aldrig har deltaget. 8 ud af 10 svarer desuden, at de gerne vil deltage oftere.
Særligt viser undersøgelsen, at respondenter med psykisk sygdom opsøger naturen sjældnere end andre. Hvor 51% er i naturen en eller flere gange om ugen – billedet er nogenlunde ens på tværs af handicapgrupper – opsøger blot 13% af personer med psykisk handicap dagligt eller næsten dagligt naturen på egen hånd.