Universelt design under åben himmel: Egmont Bevægelsespark giver inspiration til aktivitetsområder for alle

Den 5. juni blev Egmont Bevægelsespark officielt indviet. Et offentligt tilgængeligt 30.000 m2 stort område med aktivitets- og opholdszoner, hvor mennesker på både ben og hjul kan lege, løbe og have det sjovt sammen i det friVidenscenter om handicap er videns- og evalueringspartner og har formuleret en række praksisnære anbefalinger til andre, der ønsker at skabe udendørs områder, hvor alle kan være med.

Visionen er, at Egmont Bevægelsespark bliver et sted, hvor muligheder vægtes over begrænsninger. Hvor deltagelse er udgangspunktet. Og hvor verdensmålenes brede ambition “Leave No One Behind” bliver konkret og fysisk i et udendørs rum.

Det er også en ambition om, at udvikling og etablering af området kan inspirere andre – både i Danmark og internationalt – der vil skabe fremtidens inkluderende udendørs bevægelsesrum.

Videnscenter om handicap bidrager til den løbende erfaringsopsamling og evaluering af arbejdet med Egmont Bevægelsespark, fra idé til færdigt anlæg. 

Inspiration til bygherrer, der ønsker at skabe inkluderende og levende uderum

I dialog med Egmont Højskolen, fonde og rådgivere har Videnscenter om handicap formuleret en række anbefalinger til andre bygherrer, der ønsker at anlægge udendørs områder, hvor alle kan være med, uanset det fysiske udgangspunkt.

Der er både anbefalinger til udviklingsfasen og til selve anlægsfasen. Anbefalingerne kan bl.a. bruges af efterskoler, højskoler, boligforeninger og kommuner.

6 anbefalinger til udviklingsfasen

  1. Tænk universelt fra start
  2. Involver brugerne gennem hele forløbet
  3. Indtænk forskellige deltagelsesformer
  4. Inddrag forskellige fagligheder
  5. Afprøv løsninger i praksis
  6. Vær tålmodige

Download anbefalingerne til udviklingsfasen

7 anbefalinger til anlægsfasen

  1. Stå fast på jeres vision
  2. Afsæt tilstrækkelige ressourcer til projektering
  3. Husk funktionaliteten for brugerne
  4. Inddrag forskellige fagligheder
  5. Del projektgruppen op efter kompetencer
  6. Fokusér jeres bæredygtighedsindsats
  7. Forvent fordyrelser – men vær tro mod projektet

Download anbefalingerne til anlægsfasen

Egmont Bevægelsespark er blevet til med støtte fra Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden, Bevica Fonden, Bevica Legater, Odder Kommune samt Ove og Sigrid F. Petersens Fond. Parken er tegnet af LYTT Architecture.

Vidste du?

Du kan samarbejde med os

Hos Videnscenter om handicap gennemfører vi undersøgelser og evalueringer, som sætter en dagsorden for øget inklusion og deltagelsesmuligheder for mennesker med handicap. Vi har særlig ekspertise i målgruppeinddragelse, kvalitative undersøgelser og praksisrettet formidling.

Kontakt vores konsulenter for at høre mere.

Charlotte Birch-Jessen

Projektkonsulent

92 82 50 94