Ny forskning om unge og fællesskaber

Fællesskaber beskytter ikke automatisk mod mistrivsel, og det kræver et vedholdende arbejde at skabe fællesskaber, der er opbyggende. Det er nogle af de centrale pointer fra Center for Ungdomsforsknings nye undersøgelse om fællesskaber i ungdomslivet – både når de gør godt, og når de gør ondt.

Fællesskaber er helt afgørende for det gode ungdomsliv. Det fremgår klart af Center for Ungdomsforsknings nye bog ’Fællesskaber i ungdomslivet’ (Bruselius-Jensen et al., 2023). Men de gode fællesskaber kommer ikke af selv. Læs om undersøgelsen her og find link til bogen nederst i artiklen.

Undersøgelsen viser, at unge danner identitet ved at interagere med andre unge i fællesskaber, og fællesskaberne giver dem glæde, tryghed og oplevelse af at høre til. Samtidig er fællesskaberne strukturerende for hverdagslivet, men studiet viser også, at fællesskaber kan gøre ondt.

Forfatterne identificerer forskellige fællesskabsformer og positioner, som unge indtager i fællesskaberne, og hvordan de opleves af unge. Ligesom de viser, hvordan fællesskabshistorikker med opbyggende eller nedbryderede processer akkumuleres over tid og skaber ulighed i forudsætninger. De beskriver også, hvordan, ofte høje og snævre, idealer har betydning for de unges oplevelse af de fællesskaber, de har adgang til og forsøger at blive en del af.

Bogen er overskueligt opbygget med opsamling for hver af bogens fire analytiske perspektiver på hhv. unges fællesskaber over tid, fælleskabsidealer, – former og -positioner. Desuden udpeger bogen en række opmærksomhedspunkter henvendt til fagprofessionelles arbejde med at understøtte trivsel i unges fællesskaber.  Undersøgelsen, som bogen bygger på, består af et omfangsrigt kvalitativt studie blandt primært unge, men også fagprofessionelle.

Fællesskaber er ikke en ting

Undersøgelsen viser, hvordan fællesskaber er allestedsnærværende – på de sociale medier 24/7, foranderlige og kræver et stort og vedholdende arbejde for de unge. Fællesskabsmulighederne anses for måske at være større end nogen sinde, men samtidig så stiger kompleksiteten og risikoen for, at de går galt.

Fællesskaber er imidlertid ikke én ting og kan have forskellige betydninger for ungdomslivet. Der identificeres i bogen fire overordnede fællesskabsformer:

• Samfundsmæssige fællesskaber: Identiteternes holdeplads. Fx køn, etnicitet, klasse mv.
• Løse forbindelser: Ungdomslivet for fuld skrue. Opstår steder hvor mange mødes
• Grupper: Hverdagslivets organisering. Udspringer ofte af de institutionelle arenaer, hvor de unge færdes
• Nære venskaber: Det gennemgående rygstød. Ofte langvarige relationer.

Fællesskaberne udspiller sig også forskelligt for de unge. En central pointe er, at selvom fællesskaber kan bidrage til at skabe integration og tilhør blandt unge, så kan det modsatte også være tilfældet.

Der er således store uligheder i unges forudsætninger for at opbygge og vedligeholde fællesskaber, hvor nogle unge opbygger stærke fællesskabshistorikker, erfaringer og sociale netværk i selvforstærkende spiraler og processer, der knytter sig til hierarkier ift. fx hvor man bor, hvordan man ser ud mv. Og hvor andre unge bærer nedbrydende erfaringer med sig, der også virker selvforstærkende og ligeledes kobler sig til samfundsmæssige og ungdomskulturelle hierarkier.

Social mistrivsel

Social mistrivsel opstår i følge undersøgelsens analyser i et samspil mellem disse tre forhold:

• Et fællesskab af stor betydning for den unge
• Svære nedbrydende processer, der har et stort omfang, fx ved at have spredt sig til flere livsarenaer eller strækker sig over tid
• Perifer placering i fællesskabet – kan være en utryg, usynlig eller for synlig position.

Den unge kan fx godt have en perifer placering i et fællesskab uden, at det fører til mistrivsel, hvis fællesskabet ikke er betydningsfuldt for den unge, eller hvis det kun har et lille omfang. Det er således samspillet mellem de tre forhold, der fører til mistrivsel.

5 anbefalinger til, hvad man kan gøre

Forfatterne angiver en række opmærksomhedspunkter, som retter sig mod, hvad man kan gøre i arbejdet for at øge unges trivsel i fællesskaber, heriblandt fem tværgående punkter:

• Tro ikke, at fællesskaber er en universalløsning på social trivsel

Læs mere om forskningsprojektet ’Kan unge fællesskaber gøre ondt?’ og bogen på CEFUs hjemmeside

Download bogen ’Fællesskaber i ungdomslivet – Når de gør ondt, og når de gør godt’ her