Ny undersøgelse: Studerende efterlyser inddragelse og fleksibilitet, men undervisere savner værktøjer

Videnscenter om handicap indgår et samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL) om at styrke et inkluderende studiemiljø. Derfor har Videnscenter om handicap undersøgt, hvilke behov for inkluderende tiltag i studiemiljøet der er blandt studerende og ansatte på UCL, samt hvilke tiltag der allerede gøres på uddannelserne.

Formålet med undersøgelsen er at udarbejde en værktøjskasse med en række praksisrettede redskaber, som videregående uddannelser kan anvende. Følgende seks uddannelser fra UCL har medvirket i undersøgelsen: Multimediedesigner-, datamatiker-, handelsøkonomi-, sygeplejerske-, bioanalytiker- og socialrådgiveruddannelsen.

Undersøgelsen bygger på en survey (77 respondenter) og to workshops med undervisere, studievejledere og ledere på de nævnte uddannelser på UCL samt 12 interviews med studerende på UCL og andre videregående uddannelser. 9 af de studerende har en eller flere fysiske og psykiske funktionsnedsættelser herunder ordblindhed, mens 3 studerende er uden funktionsnedsættelse. Det er tilstræbt at sammensætte en varieret respondent gruppe, sådan at forskellige perspektiver og behov repræsenteres i undersøgelsen.

Studerende savner fleksibilitet og inddragelse

“Det trigger min angst konstant at være i grupper, at skulle finde ud af det sociale, samtidig med at skulle finde ud af det faglige” – studerende med angst og ADHD.

Resultaterne fra interviewene viser, at de studerende ønsker mere fleksibilitet og inddragelse på studiet. Det kan fx være, at rammerne for gruppearbejde opleves som rigide, at introturen erfares som ekskluderende, eller at underviserne ikke formår at inddrage de studerendes behov og ønsker.

Nogle studerende finder det svært at fortælle om deres behov til andre, mens andre oplever at udlevere sig selv (”overshare”), når de åbner op overfor deres undervisere. De studerende savner metoder til at kunne dele deres behov med undervisere og medstuderende i trygge rammer og på en konstruktiv måde.

Samtidig oplever de studerende af og til at være alene om ansvaret for at blive inkluderet. Det kan fx være, når undervisere ikke deler deres power point præsentationer, så de er tilgængelige for de studerende, når der mangler undertekster på videoer eller når den studerende selv må sørge for lydteknisk udstyr for at kunne følge undervisningen.

Det resulterer i følelsen af at være bagud, at have ringere muligheder for at deltage end andre, og i nogle tilfælde at blive ekskluderet fra undervisningen, studiefællesskabet eller gruppearbejdet. Mislykkede forsøg på inklusion og et presset studiemiljø udløser mangel på motivation og deltagelse og kan i sidste ende medføre frafald. For eksempel fortæller en tidligere studerende med døvhed: ”Jeg blev ikke direkte afvist eller undertrykt, men jeg følte mig nok en smule overset. Mine muligheder for at bidrage i gruppearbejdet var ikke store nok. Det er en form for sorg ikke at kunne gennemføre en uddannelse, fordi man har et handicap”. Den studerendes oplevelse af eksklusion og begrænsede muligheder for at deltage i gruppearbejdet var afgørende for, at hun til sidst droppede ud af studiet.

Studerende fortæller dog også om tiltag, uddannelserne har i iværksat, som de oplever gavner studiemiljøet. Et eksempel er rammesatte undervisningsforløb, hvor en underviser bl.a. faciliterer fælles diskussioner med holdet om, hvilke værdier der er vigtige i klasselokalet, hvordan man sikrer en respektfuld tone og et trygt rum. Underviseren afholder også løbende samtaler med studiegrupperne for at støtte samarbejdet og forhindre potentielle konflikter i at udvikle sig.

Undervisere mangler værktøjer og vidensdeling

“Jeg synes ikke, jeg indtil nu har haft de rigtige redskaber til at tilrettelægge undervisningen til særlige behov, og det har derfor mest været på baggrund af, hvad jeg tror, der virker” -underviser på UCL.

Resultaterne fra surveyen viser, at 3 ud af 4 ansatte i nogen eller større grad mangler værktøjer, retningslinjer og støtte til at inkludere studerende med funktionsnedsættelser i undervisningen og skabe et inkluderende og tilgængeligt studiemiljø. Desuden anvender mere end hver fjerde ansatte ikke tiltag, metoder eller redskaber, der styrker et inkluderende studiemiljø i arbejdet. Det kan være tilgængelige undervisningsmaterialer, tilrettelæggelse af aktiviteter der tilgodeser forskellige behov samt større og mindre tiltag i undervisningen. Derudover mangler der ifølge halvdelen af de ansatte sparring og samarbejde på tværs samt retningslinjer til at skabe systematik omkring de gode tiltag, så det kan gavne flere.

I forhold til sociale aktiviteter på studiet svarer over halvdelen af de ansatte, at aktiviteterne kun i nogen eller lav grad er tilrettelagt, så studerende med funktionsnedsættelser eller særlige behov kan deltage, mens 1 ud af 4 svarer ”ved ikke”. Svarene afspejler både, at der mangler tiltag, der gør de sociale aktiviteter mere inkluderende for alle studerende, og at mange af de ansatte ikke har stort kendskab til de sociale aktiviteter, eftersom det er studerende, der står for dem.

Inkluderende tiltag, der tager højde for læringsmål

”Jeg giver de studerende forskellige muligheder for at forberede sig, fx ved at lægge videoer, podcasts, artikler med oplæsningsfunktion og quizzer som alternativ til læsning”.

Resultaterne af undersøgelsen peger på en række tiltag og eksempler på fleksibilitet og tilpasning ud fra studerendes behov, som allerede benyttes af nogle undervisere eller uddannelser. Som ovenstående citat illustrerer, anvender nogle undervisere for eksempel forskellige former for forberedelsesmaterialer, så pensum formidles på forskellige måder. De studerende kan så vælge den forberedelsesform, der passer dem.

Samtidig viser resultaterne, at underviserne i nogle tilfælde oplever det dilemmafyldt at imødekomme studerendes behov. Et eksempel kan være, at en studerende har meget svært ved at arbejde i en gruppe, samtidig med at læringsmålene lægger op til at udvikle kompetencer indenfor gruppearbejde. Her må underviserne balancere mellem at tilgodese de studerendes behov og de krav, der sættes i uddannelsen, og de må finde nye veje, for eksempel ved at den studerende kommer i en mindre gruppe. Et andet eksempel på en fleksibel løsning er, at en studerende med angst fik mulighed for at skyde sit første mundtlige oplæg til senere i semestret, så han kunne nå at lære sine medstuderende at kende først, og det derfor ikke var så angstprovokerende at fremlægge for holdet.

Medarbejderne pointerer også, at ledelsesmæssig og organisatorisk opbakning og understøttelse, måske i nogle tilfælde retningslinjer, er væsentligt for at sikre, at metoderne anvendes. Det kan for eksempel være retningslinjer for at gøre undervisningsmaterialer tilgængelige eller standarder, der giver mulighed for at række ud til studerende inden studiestart.

Hvad er næste skridt?

På baggrund af behovsafdækningen og en litteraturgennemgang er næste skridt at udvikle og afprøve en testversion af værktøjskassen, der skal bidrage med redskaber til, hvordan uddannelsesorganisationer og undervisere i praksis kan understøtte, at studerende med funktionsnedsættelse kan deltage i de faglige og sociale aktiviteter. Foreløbig er gruppearbejde og studiestart udvalgte temaer, der skal indgå i værktøjskassen.

Værktøjskassen bygger på principper om Universelt Design og Universelt Design for læring. Det betyder, at tiltagene er tænkt ind i de faglige og sociale aktiviteter, så de kan tilpasses de studerendes forskellige forudsætninger, interesser og behov. En sådan tilrettelæggelse kan være nødvendige for nogle studerende med funktionsnedsættelser, men kan også være til gavn for de andre studerende.