Topleder: Åbenhed om mit usynlige handicap skaber tryghed og følgeskab

Fotograf : Bax Lindhardt.

Frederik Sjørslev arbejder i dag som IT-direktør hos Tryg. Vejen til det job har ikke været snorlige. Han er stammer og i militæret blev han opfordret til at droppe sin lederuddannelse tre gange. ”Jeg har altid vidst, at jeg ville indtage den her lederrolle og arbejdet henimod det,” fortæller han i podcastserien ”Topchefernes strategi”.

I 2025 blev Frederik Sjørslev optaget på en særlig liste over 25 profiler, som er udset til at være fremtidens topledere inden for de næste 3-5 år. Talenterne for 2026 er lige blevet udpeget, og forinden havde journalist Niels Lunde talt med ham i podcasten ”Topchefernes strategi” om blandt andet strategi og ledelse.

”Man møder mange fordomme, og jeg tror, det er meget individuelt, hvad der er det rigtige,” fortæller han Frederik med henvisning til, hvor åben man skal være om sit usynlige handicap.

Frederik Sjørslev har altid gerne villet være leder, så som 20-årig søgte han ind til militæret som reserveofficer, men man mente ikke, at Frederik kunne indtage rollen som leder, fordi han stammede. Det modbeviste han. Da han i 2003 var færdiguddannet cand.merc., søgte han 300 stillinger og var til 30 jobsamtaler, før han landede det første job.

En ganske særlig dato

Før i tiden så han sin stammen som et benspænd og en klods om benet, men da Frederik blev ansat hos Tryg  og mødte de ansatte den den 29. november 2018 tog han et valg. Nu ville han være åben om sin stammen – det gjorde en kæmpeforskel, kan han se i dag.

”Ved at åbne op og vise tillid og sårbarhed, så tror jeg, man får mere følgeskab, og jeg tror det bryder nogle barrierer, og det skaber noget tryghed, der også er brug for” siger han. ”Mennesker vil jo ikke ledes af robotter.”

Du kan høre podcasten ved at klikke ind på dette link.