Konferencen ’CAPA 2022’, hvor nogle af verdens dygtigste forskere debatterer deltagelse i fællesskaber, afholdes i år i Norge.
Til september afholdes CAPA 2022, der er en af de fremmeste forskningskonferencer inden for “deltagelse” for mennesker med funktionsnedsættelser – og i år afholdes den i Beitostølen i Norge.
Deltagelse, bl.a. i fritidsfællesskaber, har vist sig at have stor betydning for menneskers sundhed og følelse af velvære. På konferencen bidrager en lang række praktikere og forskere såvel som Videnscenter om handicaps konsulent, Mie Maar Andersen, med resultater fra sin ph.d. Den viser, at deltagelse i udfordrende, tilpassede aktiviteter sammen med ligestillede kan styrke troen på egne evner samt deltagelse i andre sammenhænge og samfundsarenaer.
På konferencen er førende forskere og praktikere fra hele verden samlet for at dele og diskutere deres perspektiver og erfaringer, og du kan se programmet her.
Og er du blevet nysgerrig efter at blive klogere på Mie Maar Andersens ph.d., kan du downloade den lige her.