1 ud af 3 stopper, fordi de ikke føler sig inkluderet: Fritidslivet savner værktøjer

Undersøgelsen viser, at 88 % af de aktivitetsansvarlige (trænere, instruktører, undervisere, koordinatorer, arrangører og ledere i fritidslivet) ved eller tror, der er deltagere med usynlige handicap i deres fritidstilbud. Det er dog kun 23 %, der føler sig fuldstændig rustet til at inkludere mennesker med usynlige handicap.

For mange af de adspurgte bygger oplevelsen af at være klædt på på personlige erfaringer frem for et inklusionsfokus i foreningen og der er et ønske om viden og redskaber til at inkludere flere.

“Jeg kunne ønske, at vi blev klædt godt på, så vi kan gøre det godt for disse mennesker og få de nødvendige redskaber og støtte.”
– Siger en aktivitetsansvarlig

Undersøgelsen viser, at mange aktivitetsansvarlige har et ønske om at inkludere, men også en bekymring for, om de har nok ressourcer og kompetencer til opgaven. Flere peger på, at det kræver, at foreningen prioriterer arbejdet med inklusion, og at der i højere grad er fokus på bedre kommunikation om handicap og behov, flere kompetencer til de aktivitetsansvarlige og større fokus på sammen at skabe en inkluderende kultur i fritidstilbuddene.

Mange mennesker med usynlige handicap vil gerne være en del af fritidslivet, men føler sig ofte ikke som en del af holdet

Undersøgelsen viser, at langt de fleste mennesker med usynlige handicap ønsker at være en del af fritidslivet.

86 % af dem, der ikke går til noget, siger, at de ville – eller måske ville – ønske, at de var en del af en fritidsaktivitet. Men der er behov for mere inklusion. For de mennesker med usynlige handicap, som ikke længere går til noget, peger hver tredje på, at de enten ikke følte sig som en del af holdet eller ikke følte sig gode nok.

Resultaterne viser, at mange mennesker med usynlige handicap oplever, at rammerne kan være for snævre – f.eks. når der ikke er plads til pauser, justeringer eller mere tid til at forstå øvelser og regler.

“Jeg var sky og usikker. Havde de ansvarlige prøvet at inkludere mig i fællesskabet, så havde det gjort en forskel. Jeg forstod ikke fagudtrykkene og i pauserne stod jeg for mig selv. Jeg vidste ikke, hvordan man kunne komme ind i fællesskabet. Til sidst var der for mange ting som gjorde mig usikker og nervøs ved at skulle afsted – til trods for jeg syntes selve aktiviteten var sjov.”
– Siger et menneske med et usynligt handicap

Små justeringer gør en stor forskel

Et af de tydelige budskaber fra undersøgelsen er, at inklusion ikke nødvendigvis kræver uoverskuelige forandringer – men små, fleksible justeringer, der gør det lettere at deltage.

“Det gør en stor forskel med en løsningsorienteret træner som med ganske få ændringer hurtigt kan erstatte en øvelse med en anden.”
–  Siger en aktivitetsansvarlig

For mange handler det om tryghed og forudsigelighed.
Klare rammer, tydelig kommunikation og plads til individuelle behov kan være afgørende for, om man får lyst til at møde op igen næste gang.

Solsikken skaber tryghed i fritidslivet

Kendskabet til Solsikke-symbolet – der signalerer forståelse og hensyn over for mennesker med usynlige handicap – er stort i fritidslivet. 92 % af de aktivitetsansvarlige har set Solsikke-symbolet før, og 90 % ved, hvad det betyder.

For mennesker med usynlige handicap kan skiltning med Solsikke-symbolet gøre en forskel og i højere grad skabe tryghed. Blandt de fleste af målgrupperne af mennesker med usynlige handicap svarer 90%, at det gør dem mere trygge, når en organisation viser Solsikken.

Et fælles ansvar for at skabe plads til alle

Undersøgelsen viser, at både mennesker med usynlige handicap og aktivitetsansvarlige ønsker det samme: Et fritidsliv, hvor der er plads til forskellighed, tydelige rammer og fællesskaber, der favner flere.

Undersøgelsen er det første skridt i projektet Sammen om fritid, som er et samarbejde mellem Videnscenter om handicap, DGI, Spejderne og Landsforeningen Bifrost. Sammen arbejdes der for at skabe mere inkluderende fritidsfællesskaber for mennesker med usynlige handicap. Dette gøres over tre år med støtte fra Østifterne og TrygFonden, hvor der udvikles nye værktøjer, der gør det lettere for foreninger og aktivitetsansvarlige at skabe inkluderende fritidsfællesskaber for mennesker med usynlige handicap.

Til foråret bliver værktøjerne lanceret på en gratis online platform, der skal give inspiration og redskaber til aktivitetsansvarlige for at sikre, at flere børn, unge og voksne med usynlige handicap kan få positive erfaringer og oplevelser i foreningslivet.

Læs hele undersøgelsen her og få indsigt i, hvordan fritidslivet kan blive mere åbent og trygt for mennesker med usynlige handicap.

Hvis du vil vide mere om projektet Sammen om fritid eller de næste skridt i arbejdet, er du velkommen til at kontakte projektleder Karla Borup Jonsen