Lige nu går det stærkt med udviklingen af det digitale bevægelsesunivers og 40 nye bevægelsesaktiviteter målrettet indskolingen, der skal præsenteres i løsningen. Det digitale bevægelsesunivers vil indeholde bevægelsesaktiviteter med fagligt indhold til fagene dansk, matematik og engelsk, bevægelsesaktiviteter der styrker klassens fællesskab samt aktiviteter til energiregulering gennem skoledagen.
Som underviser vil man nemt og helt gratis kunne finde og igangsætte bevægelsesaktiviteter. Struktur og rammesætning vil automatisk blive præsenteret som en del af løsningen, hvilket frigiver ressourcer til underviseren, der kan bruges til at støtte op om eleverne.