Kalkuleret uro: Måske er problemet ikke eleverne, men læringssynet?

DEBATINDLæG

Skole

Skrevet af: Heidi Gabriel, specialkonsulent på skoleområdet i Videncenter om handicap

Debatten om folkeskolen er præget af bekymring. Om de faglige resultater, om uroen i klasseværelset og om de børn, der ikke finder en plads i almenområdet. Men måske overser vi et centralt spørgsmål: Er nogle af skolens største udfordringer også et spørgsmål om deltagelse? Og hvad nu hvis noget af den uro, vi så ihærdigt forsøger at dæmpe, faktisk er en del af læringen?

Når deltagelse primært defineres som at sidde stille, række hånden op og vente på tur, risikerer vi at overse elever, der forsøger at deltage på andre måder. Deres bidrag bliver korrigeret, før de bliver forstået.

I Videncenter om handicap udvikler og afprøver vi aktiviteter, der skal styrke deltagelsesmulighederne for alle elever i folkeskolen. Blandt andet arbejder vi med aktiviteter, der understøtter regulering og trivsel. Her oplever vi, at der opstår nysgerrighed og engagement, når elever får mulighed for at undersøge et tema, diskutere og reagere spontant sammen.

Det er ofte også elever, der beskrives som urolige, ukoncentrerede eller forstyrrende, som tager initiativ og byder ind i de mere åbne aktiviteter. Alligevel kan de blive mødt med opfordringer til at dæmpe sig, vente eller tilpasse sig. Det, der fra elevens side er et forsøg på at deltage, bliver opfattet som en forstyrrelse. Gentagende opfordringer til at dæmpe sig, kan få negative konsekvenser for elevernes videre deltagelse.

Deltagelsesspiralen

Når elever bliver irettesat eller stoppet i deres deltagelse, skaber det en negativ deltagelsesoplevelse, der kan føre til en negativ selvopfattelse hos eleven og det kan påvirke deltagelsen negativt. Det skaber en negativ deltagelsesspiral.

Læs mere her

Det bør få os til at se kritisk på vores læringssyn. Er vi blevet så optagede af målbare resultater og af at skabe ro, at vi overser de processer, hvor forståelsen opstår? Når vi taler om en PISA-krise, bør vi også diskutere, hvad vi forstår ved læring, og hvad vores målinger kan fortælle os om den.

For læring skabes ikke altid i stilheden. Den opstår også i spørgsmålene, diskussionerne, afprøvningerne og de små afbrydelser, hvor elever sammen forsøger at forstå verden. Derfor må vi være varsomme med at gøre ro til målestok for, om undervisningen lykkes.

Kalkuleret uro fortjener en mere central plads i skolens hverdag. Ikke som et opgør med klasseledelse, men som en del af den. Læreren kan give plads til, at elever taler sammen, bevæger sig og afprøver ideer, med et tydeligt fagligt formål og klare aftaler om, hvordan og hvornår det foregår.

Hvad er kalkuleret uro?

Kalkuleret uro er planlagt didaktisk uro, hvor læreren bevidst skaber situationer, der inviterer eleverne til dialog, undersøgelser, perspektivskifte og fælles meningsskabelse.

Det kan også være afgrænsede aktiviteter, hvor eleverne må være højlydte, bevæge sig eller reagere spontant inden for tydelige rammer. Formålet er ikke uro i sig selv, men at skabe variation i energi, deltagelsesformer og læringsmuligheder gennem skoledagen.

Det kræver samtidig blik for de elever, der har brug for ro og forudsigelighed. Mere åbne aktiviteter giver ikke automatisk alle bedre mulighed for at deltage. Eleverne skal vide, hvad der forventes, og have mulighed for at bidrage på forskellige måder, også under roligere forhold. Ellers risikerer vi blot at udelukke nogle andre.

Lærere og skoleledelser bør derfor understøtte de arbejdsformer der giver flere elever adgang til det faglige fællesskab. Hvem byder ind, når rammerne ændres? Hvem trækker sig? Og hvad får eleverne ud af undervisningen?

Vi skal ikke kun spørge, hvordan vi skaber mere ro i skolen. Vi skal spørge, hvordan vi skaber flere muligheder for at deltage. For når elever får mulighed for at bidrage, undersøge og skabe mening sammen, er deltagelse ikke blot en vej til læring. Det er ofte selve læringen.