Børnenes perspektiver i centrum – Frikvarter for alle

I projektet ‘Frikvarter for alle’ (2025-2028), støttet af Nordea-fonden, har vi et klart mål: at skabe inkluderende og trygge frikvarterer, hvor alle børn føler sig som en del af skolens fællesskaber. For at lykkes med dette prioriterer vi børnenes egne stemmer. På den måde bliver de centrale medskabere af den viden, der skal bruges til at udvikle mere inkluderende frikvarterer. 

Sådan indsamler vi børnenes perspektiver 

I ’Frikvarter for alle’ arbejder vi sammen med seks skoler i tre samarbejdskommuner. Her kombinerer vi kvantitative og kvalitative metoder, for at opnå både bred viden om børns oplevelser af frikvarteret og overgangene. Over 200 børn har deltaget i den indledende behovsafdækning, hvor vi anvendte spørgeskemaer om trivsel, tryghed, fællesskab og muligheder i frikvarteret. For at sikre inklusion gennemførte vi spørgeskemasessioner i klasserne, og gav eleverne små klistermærker de skulle bruge i besvarelsen, for at give dem sensorisk stimuli, der kunne påvirke deres koncentration positivt. Derudover inddelte vi spørgsmålene med symboler og farver og gennemgik dem i fællesskab – et efter et – så alle børn, også dem med læsevanskeligheder eller koncentrationsudfordringer – kunne deltage. 

Denne metode sikrer, at alle børn har mulighed for at give deres input med om oplevelsen og erfaringer fra frikvarteret. Klistermærkerne og den mundtlige gennemgang sikrede, at alle spørgsmål blev formidlet klart og evt. tvivl og forståelsesudfordringer kunne blive afklaret undervejs.  

Resultater 

Behovsafdækningen viser, at frikvarteret har stor betydning for børns trivsel, men også at mange børn oplever udfordringer. På den positive side oplever lidt over halvdelen af de yngste elever, at de hører til i frikvarterets fællesskaber. Dog er konflikter en tilbagevendende del af frikvarteret for langt de fleste børn. Kun få børn oplever, at de har reel indflydelse på, hvad der leges i frikvarteret. 

På mellemtrinnet glæder de fleste elever sig til frikvarteret og oplever, at de kan være sig selv. Samtidig fortæller næsten alle, at der ofte opstår konflikter undervejs i frikvarteret. I elevernes egne udsagn peger mange på et ønske om, at de voksne er mere synlige og deltager mere i frikvarteret – for eksempel ved at komme over og følge med i legene eller være mere med undervejs. 

Fra dialogen med børnene ved vi, at overgangene mellem frikvarter og undervisning kan være udfordrende for mange børn – både turen gennem garderoben og skiftet fra leg og bevægelse til at skulle sidde stille igen. Samlet set peger resultaterne på, at tryghed, tydelige rammer og aktive voksne er afgørende for gode frikvarterer, hvor flere børn oplever at høre til. 

Et overblik over behovsafdækningens svar ses her: 

Indsigter og næste skridt 

De indsigter, vi har fået gennem børnenes fortællinger, observationer og spørgeskemabesvarelser, peger på, at gode frikvarterer ikke opstår af sig selv. Tryghed, tydelige rammer og voksne, der er nærværende og engagerede, spiller en afgørende rolle for, om børn oplever at høre til i frikvartersfællesskabet. Samtidig viser behovsafdækningen, at mange børn savner både indflydelse på frikvarterets indhold og støtte til at navigere i de mere åbne og ustrukturerede situationer, som frikvarteret kan være.   

Med afsæt i disse indsigter arbejder vi nu målrettet videre med at udvikle strukturerede legefællesskaber, tydeligere rammer og inkluderende praksisser i frikvartererne og i overgangene omkring dem. En vigtig del af indsatsen er vores undervisningsmaterialer i Videncenter om handicap, som skal testes og udvikles i tæt samarbejde med børnene selv, samt lærere og pædagoger, der er slutbrugerne.  

Materialerne skal designes til at understøtte fællesskab, forebygge konflikter og skabe aktiviteter, hvor alle børn føler sig inviteret til at deltage – uanset forudsætninger. F.eks  skal “Dagens aktivitet” sætte fokus på regulerende legeaktiviteter til overgangene fra frikvarteret, og en idébank til eleverne selv. Den tætte co-creation-proces gennem hele udviklingsfasen sikrer, at løsningerne tager afsæt i børnenes egne oplevelser og behov. Alle aktiviteter og materialer udvikles samtidig sammen med de fagprofessionelle for at sikre, at de er realistiske, anvendelige og tilpasset skolens praksis og rammer, herunder tid, klassestørrelse og eksisterende strukturer, der ellers kan spænde ben for implementeringen af aktiviteter. På den måde omsættes børnenes stemmer og de fagprofessionelles erfaringer direkte til konkrete greb der kan gøre en mærkbar forskel i frikvarteret. 

Projektet skal evalueres af FIIBL (Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring) der giver kvalitative og kvantitative indsigter til udviklingen i projektet.