De danske handicaporganisationer har siden deres start og frem til i dag engageret mange frivillige i arbejdet. Frivilligheden er en del af handicaporganisationernes DNA, og samarbejdet mellem frivillige og medarbejdere er centralt for at opfylde foreningernes formål, skabe aktiviteter og interessevaretage på medlemsgruppernes vegne.
Handicaporganisationer har svært ved at fastholde frivillige
Men handicaporganisationerne oplever i disse år udfordringer med at engagere og fastholde medlemmer og frivillige – særligt unge – samt med at finde frivillige til de mere ansvarstunge poster. Det er udfordringer, som altid har eksisteret, men som i disse år forstærkes af, at frivillige i højere grad engagerer sig episodisk og i mindre grad har interesse i at påtage sig ansvarsposter.
De frivillige er ofte selv berørte
Særligt for handicaporganisationerne er, at de fleste frivillige selv er berørte. Handicaporganisationerne er dermed brugerorganisationer, hvor den samme person kan være både medlem, målgruppe og frivillig på samme tid. Det har en stor værdi, at det er målgruppen selv, som styrer og står for arbejdet, og det er bemærkelsesværdigt, at det netop her lykkes at involvere og engagere mennesker med handicap i stor stil. En opgave, som mange andre dele af samfundet er udfordret i.
Frivillige, som også selv er målgruppen, kan dog også udfordre opgaveløsningen og det løbende arbejde med at udvikle organisationen for og sammen med medlemmer og frivillige. Derfor har Videnscenter om handicap i efteråret 2020 gennemført en mini-undersøgelse af frivillighed i handicaporganisationerne. Undersøgelsen indsamler grundlæggende viden om frivilligheden i organisationerne (tal og fakta) og stiller skarpt på udfordringer og behov for støtte til arbejdet med frivilligheden.
Rapporten samler de væsentligste pointer fra undersøgelsen og giver et overordnet indblik i udfordringer og behov i organisationernes arbejde med frivillige.
