Med afsæt i spørgeskema- og registerdata, casebesøg på ti bacheloruddannelser og en litteraturgennemgang identificerer EVA fire faktorer, som har særlig betydning for studerendes udbytte, trivsel og gennemførelse – de såkaldte FEST-faktorer: Fagligt engagement, Efficacy (tro på egne evner), Samarbejde og Tilhør.

FEST-faktorerne – pejlemærke for arbejdet
De fire faktorer peger tilsammen på, at både faglige og sociale dimensioner er afgørende og kan bruges som pejlemærker for arbejdet med at styrke de studerendes faglige udbytte, trivsel og gennemførelse:

• Fagligt engagement De studerendes interesse for det faglige indhold, oplevelse af relevans og aktive arbejde med stoffet.
• Efficacy (self-efficacy) De studerendes tro på egne evner og forventning om at kunne lykkes fagligt.
• Samarbejde De studerendes oplevelse af samarbejdet om faglige spørgsmål på uddannelsen.
• Tilhør                                                                                                                                                                De studerendes oplevelse af at høre til på uddannelsen og indgå i et fagligt fællesskab.

Fagligt engagement fremstår som den mest betydningsfulde faktor på tværs af frafaldsrisiko, karakterer og trivsel. Ift. mistrivsel viser resultaterne, at sociale og faglige forhold har nogenlunde samme betydning, og at gode sociale bånd og samarbejde med medstuderende om faglige spørgsmål også er betydningsfulde ift. karakterer, mistrivsel og frafald.

Samlet set peger resultaterne derfor på, at det er vigtigt, at uddannelserne har fokus på at understøtte faglige og sociale fællesskaber og samarbejde mellem de studerende – fx gennem gode rammer for gruppearbejde, studiestart og en inkluderende undervisning.

Undersøgelsen dykker ned i og peger på konkrete opmærksomhedspunkter, der kan inspirere til udvikling af arbejdet ift. undervisning, socialt miljø, organisering og fysiske rammer:

Undervisning er ikke en isoleret praksis
En central pointe i undersøgelsen er, at undervisningskvalitet ikke kun skabes i det enkelte undervisningsrum. Den formes i høj grad af de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer omkring undervisningen.

Undervisernes engagement, tilgængelighed og didaktiske refleksion har stor betydning for studerendes motivation og deltagelse, og undersøgelsen peger på et behov for at bevæge sig væk fra undervisning som en privatiseret praksis og i stedet arbejde med undervisningsudvikling som et fælles anliggende.

Opmærksomhedspunkter er bl.a.:

• Skab strukturel sammenhæng og progression, bl.a. mellem læringsmål, undervisning og eksamen samt koordination på tværs af fag og semestre og tydelig den røde tråd for studerende.
• Gør undervisning til et fælles og meriterende kerneanliggende, bl.a. ved tid og fora til didaktisk udvikling og kollegial sparring.

• Aktive læringsformer, der engagerer de studerende, samt formativ feedback.
• Inkluderende og varieret undervisning, så forskellige studerendes forudsætninger, interesser, forventninger og faglige bidrag understøttes og med muligheder for mestring for alle studerende.

Sociale og faglige miljøer er gensidigt afhængige
Undersøgelsen viser, at de sociale miljøer har stor betydning for trivsel, faglige engagement og gennemførelse, og at de sociale relationer og fællesskaber i høj grad udvikles gennem faglige aktiviteter og i samspil med studiets organisering og normer.

Undervisningens organisering udgør en central ramme for relationsopbygning, og undersøgelsen peger på behovet for at arbejde med mangfoldige og legitime deltagelsesveje, hvor studerende kan indgå i fællesskabet på forskellige måder og i forskellige tempi.

Desuden spiller studiestarten en afgørende rolle for udviklingen af tilhør, ligesom der peges på, at studiegrupper er centrale for både læring og social integration.

Opmærksomhedspunkter er bl.a.:

• Faglige og sociale studiemiljøer er gensidigt afhængige.
• Deltagelse og ejerskab er centrale for oplevelse af tilhør. Studerende har forskellige forudsætninger, præferencer og livssituationer, og sociale studiemiljøer styrkes, når der er plads til variation i deltagelsesformer og løbende dialog mellem studerende, undervisere og andre ansatte.
• Tænk studiestarten som den første indgang til det faglige fællesskab, men ikke den eneste.
• Gør gruppearbejde til en fælles kerneopgave.
• Organisér undervisningen, så den fremmer stabile møder og samarbejder og understøt kontinuitet i studiemiljøet.

Organisering som pædagogisk infrastruktur
EVA peger på, at organisering med fordel kan betragtes som en pædagogisk infrastruktur, der understøtter læring, deltagelse og overblik. Det kan fx være ift. skemalægning, progression og kommunikation.

Det er derfor vigtigt at se på, hvordan samarbejde mellem organisatoriske enheder og funktioner rammesættes og praktiseres.

Opmærksomhedspunkter er bl.a.:

• Tænk organisering som pædagogisk infrastruktur.
• Styrk koordination på tværs af niveauer og funktioner.
• Understøt klarhed om formål og skab sammenhæng fag, moduler og prøveformer også på tværs af uddannelsen.
• Skab sammenhæng i kommunikation, så centrale beskeder er tilgængelige og overskuelige.
• Fokus på hold, holddannelse og studiegrupper.

Fysiske rammer former studielivet
De fysiske omgivelser er vigtige for de studerendes læring og trivsel. Undersøgelsen peger på, at adgang og oplevelsen af ejerskab til stabile, anvendelige og genkendelige rammer styrker oplevelsen af tilhør og engagement og gør det lettere at indgå i både faglige og sociale fællesskaber.

Fx kan fysisk nærhed styrke muligheder for kontakt og uformelle møder og øge sandsynligheden for at studerende med behov for støtte opsøger den tidligt.

Tilhør kan fremmes gennem symbolsk ejerskab, hvor selv mindre tiltag, fx studenterproduceret materiale eller faglige artefakter i lokaler, kan styrke studerendes oplevelse af ejerskab og faglig identitet.

Opmærksomhedspunkter er bl.a.:

• Tænk fysiske omgivelser som ramme for deltagelse og fællesskab.
• Skab mulighed for ejerskab og genkendelighed.
• Bevar tilgængelige kontaktflader i hverdagen – fysisk nærhed kan sænke barrierer for kontakt og støtte.
• Adgang til grupperum og læsepladser er central for samarbejde og fordybelse
• Fysiske rammer kan understøtte inklusion og ejerskab, når de udvikles i dialog. Tilgængelighed, tydelig skiltning og universelt design kan reducere barrierer for deltagelse. Samtidig kan løbende inddragelse af studerende i udviklingen af de fysiske rammer bidrage til, at forbedringer tager afsæt i reelle behov og styrker oplevelsen af ejerskab og tilhør.

Et fælles ansvar
En gennemgående pointe i EVA’s analyse er, at arbejdet med at styrke studerendes udbytte, trivsel og gennemførelse ikke kan placeres ét sted i organisationen.

Det kræver et samspil mellem undervisere, ledelse og administration – og en bevægelse mod at betragte undervisning, studiemiljø og organisering som tæt forbundne elementer.

Hent EVAs rapporter her:
Kort fortalt: Undervisning og studiemiljø i praksis  (Resumé)

Undervisning og studie miljøer i praksis (Rapport pba. casebesøg)

De fire FEST-faktorer (Resumé)

Hvad fremmer fagligt udbytte, trivsel og gennemførelse på universiteter? (Rapport pba. spørgeskema- og registerdata)

God undervisning på universitet (Vidensnotat)

Organisering og fysiske rammer på universitetet (Vidensnotat)

Sociale miljøer på universitet (Vidensnotat)