Dansk Skoleidræts seneste status på bevægelse (2022) viser, at der er sket et fald i antallet af skoler, der lever op til lovkravet om bevægelse. Undersøgelsen peger dog på, at de fagprofessionelle inddrager bevægelse, fordi de oplever en motiverende gevinst og ikke fordi de skal.
Andelen af skoler der vurderer, at de opfylder lovkravet på 45 min. bevægelse i skoledagen er faldet med hele 20 %-point de seneste fem år. Manglen på bevægelse i skoledagen kan have en indvirkning på alle elever, men kan ramme børn med særlige behov ekstra hårdt. Børn med særlige behov har ofte brug for bevægelse for at være inkluderet i skolen, fx har nogle børn svært ved at energiregulere og her kan bevægelsespauser og overgange med bevægelse hjælpe.
Rapporten fra Dansk Skoleidræt viser, at der er store regionale forskelle på, hvordan det står til med bevægelseskravet. 58 % af skolerne i Region Midtjylland vurderer, at de opfylder kravet, hvor det i Region Hovedstaden kun er 21 %.
Ansvaret for bevægelse ender hos den enkelte medarbejder
Det er ikke kun regionalt, at arbejdet med bevægelse varierer. På den enkelte skole er praktiseringen af bevægelse præget af tilfældighed med et ansvar hos den enkelte medarbejder og kun få skoler vurderer, at de har en samlet tilgang og strategi for arbejdet med bevægelse (DSI).
Elever med særlige behov kan have et stort behov for rutine og genkendelighed for at kunne deltage og få en positiv oplevelse af bevægelse. Derfor er det uhensigtsmæssigt, hvis bevægelsen i skoledagen har karakter af tilfældighed.
