STUDIEFÆLLESSKABER FOR ALLE

Værktøjskasse for inkluderende studiemiljøer

Vær med til at styrke studiemiljøet på videregående uddannelser.

Denne værktøjskasse giver inspiration til arbejdet med at skabe inkluderende og fleksible studiemiljøer, hvor studerende – uanset funktionsnedsættelser – kan deltage aktivt.

Undervisere, uddannelsesledere, studievejledere m.fl. kan her finde inspiration, viden og konkrete tiltag til at styrke gruppearbejde, forbedre studiestarten og generelt skabe mere inkluderende rammer.

Værktøjskassen tager udgangspunkt i principperne om universelt design (UD) og universelt design for læring (UDL).

Hvad finder du i værktøjskassen?

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Værktøjskassen bygger på UDL

Mennesker er forskellige, og derfor bør undervisningen tilrettelægges ud fra dette. Universelt design for læring er en tilgang, der tager afsæt  i dette udgangspunkt. Grundtanken er, at for at skabe lige muligheder kræver det tilpasning til menneskers forskelligheder, og at dette integreres i undervisningen og studiemiljøet. ​​

Læs videre

UDL er således en tilgang, der guider til systematisk at arbejde med at tilrettelægge fleksible og inkluderende læringsmiljøer, der kan reducere barrierer for at deltage og tilpasse undervisningen og studiemiljøet til studerendes forskellige forudsætninger, interesser og behov (Molbæk & Hedegaard-Sørensen, 2023). De forskellige behov bliver på denne måde normaliseret ved, at undervisningen er tilrettelagt, så studerende både med og uden funktionsnedsættelser kan deltage. Studerende med funktionsnedsættelser kan herved indgå både uden at særliggøres, og uden at blive usynliggjort som følge af, at deres behov ikke ses og imødekommes. 

UDL en opgave for hele uddannelsesinstitutionen. Det kan virke overvældende at skulle implementere UDL, men det handler ikke om at skulle alt på en gang eller at ‘nå i mål’. Brug UDL som afsæt til at reflektere over tilrettelæggelsen af undervisningen og studiemiljøet. Udvælg områder eller tiltag hvor du/uddannelsen vil starte, udveksl erfaringer med kolleger og vid, at små greb kan gøre en forskel for mange.

UDL i praksis

UDL blev oprindeligt udviklet i USA i 1980’erne, hvor organisationen CAST var toneangivende i udviklingen af UDL.​ Herigennem udviklede organisationen guidelines som et redskab til at implementere UDL i praksis. Disse guidelines bygger på tre gennemgående principper:

1. Engagement

Det er forskelligt, hvad der motiverer os. Nogle motiveres af spontanitet og nye måder at gøre ting på, mens andre foretrækker rutiner. Nogle finder det inspirerende at arbejde sammen, mens andre foretrækker selvfordybelse.

Læs videre

Vi motiveres af forskellige ting på forskellige tidspunkter. Det er derfor vigtigt at åbne op for flere forskellige muligheder for, at den enkelte kan motiveres og engagere sig.

2. Præsentation

Vi lærer på forskellige måder og har forskellige præferencer og forudsætninger for at opfatte og forstå den information, vi får. Nogle har nedsat syn, og nogle lærer bare hurtigere gennem fx visuelle fremstillinger.

Læs videre

Det er derfor vigtigt, at der gives adgang gennem forskellige og fleksible formater (visuelle, auditive, mulighed for oplæsning mv.) Ved at give forskellige veje til information og viden understøttes mulighederne for, at den enkelte kan tilegne sig stoffet.

3. Handling & udtryk

Vi har forskellige præferencer og forudsætninger for at kunne formidle vores viden. Det er vigtigt at give forskellige muligheder for at kunne udtrykke sig, udvikle kompetencer og strategier til at kunne gennemføre sine opgaver.

Læs videre

Det kan understøttes gennem bl.a. variation i svarmuligheder, adgang til hjælpemidler samt vejledning ift. målsætning, planlægning og håndtering af information og evne til at vurdere egne fremskridt.

Læs mere om CAST's guidelines
1 / 2

Om projektet

Studiefællesskaber for alle er et projekt, der udvikles i samarbejde mellem Videnscenter om handicap og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. 

Som grundlag for udarbejdelsen af værktøjskassen har Videnscenter om handicap foretaget en afdækning af behov og ønsker samt eksisterende værktøjer på området. Afdækningen bygger på interviews med 12 studerende primært fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, survey og workshops med ansatte fra UCL samt en litteraturgennemgang. I webinaret i højre side får du de vigtigste resultater fra afdækningen.

Bladrer du videre til næste video, kan du høre en studerende fortælle om, hvorfor hun finder UDL vigtigt.

Rul op til toppen

Har du gode idéer, input eller spørgsmål?

Tag kontakt til vores konsulenter på uddannelsesområdet. Janina og Kirsten er klar til at hjælpe dig med at skabe deltagelse for alle studerende.

Janina Gaarde Rasmussen
Videns- og analysekonsulent
Kirsten Bjødstrup Jensen
Projektleder og udviklingsonsulent