Mange erhvervsskoleelever får ikke deres støtte med i oplæringsperioderne

En stor andel af erhvervsskoleelever, der får SPS (socialpædagogisk støtte), får ikke denne støtte med sig videre i oplæringsperioderne (praktik). Ny undersøgelse fra EVA peger på et væsentligt uopfyldt støttebehov.

Selvom langt hovedparten (82 pct.) af de SPS-ansvarlige på erhvervsskoler vurderer, at elever, der modtager SPS pga. psykiske funktionsnedsættelser, i høj eller nogen grad også har brug for støtten i oplæringsperioderne, så sker det i mange tilfælde ikke, fremgår det af en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Undersøgelsens resultater peger på, at der er et væsentligt uopfyldt støttebehov. Det ses bl.a., at 7 ud af 10 af de SPS-ansvarlige angiver, at under 40 pct. af SPS-modtagerne får støtten med sig i oplæringsperioderne. Og ca. halvdelen svarer, at SPS-elever kun i nogen eller mindre grad får SPS i oplæringsperioder, hvis de har behov for det, og herudover svarer 7 pct., at gruppen slet ikke får det.

Der peges på særligt fire årsager til, at så få elever får støtte i oplæringsperioderne:

Erhvervsskolernes ledelse prioriterer ikke området
Oplæringsstederne møder et tungt og krævende SPS-system
Eleverne ønsker ikke SPS i deres oplæringsperiode
Fysisk afstand mellem skole og oplæringssted vanskeliggør samarbejde.

Fakta

EVAs undersøgelse bygger på kvalitative interview med seks SPS-ansvarlige fra erhvervsskoler samt en spørgeskemaundersøgelse blandt SPS-ansvarlige på alle landets erhvervsskoler. Derudover trækker rapporten på viden fra EVA’s tidligere undersøgelser på området.

Stor variation i erhvervsskolernes arbejde med SPS i oplæringen
Resultaterne fra EVAs undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvordan skoler understøtter, at elever, der får SPS, også får den støtte, de har brug for i oplæringsperioderne.

Kun 61 pct. af de SPS-ansvarlige opfordrer eleverne til at få SPS også under oplæring. Det skyldes fx, at nogle skoler ikke er opmærksomme på deres forpligtelse til at sikre SPS i oplæringsperioden, at de ikke har en fælles procedure for, hvordan man arbejde med SPS i oplæringen, og at det lades være op til den enkelte SPS-ansvarlig.

Der er dog også en del af erhvervsskolerne, der hjælper elever med, hvordan de kan tale med deres oplæringssted om deres behov for støtte (77 pct.), matche SPS-modtagere med virksomheder (64 pct.), og som deltager i opstartssamtaler med elev og oplæringsstedet (61 pct.).

Ca. halvdelen af de SPS-ansvarlige angiver, at deres skole i høj eller nogen grad arbejder systematisk med at klæde oplæringssteder på til at modtage elever, der får SPS pga. psykiske funktionsnedsættelser.

Oplæringsstedernes vil gerne modtage elever, der får SPS
De SPS-ansvarlige oplever, at størstedelen af oplæringsstederne er positive overfor at modtage elever, der får SPS på grund af psykiske funktionsnedsættelser (79 pct.). Hvis virksomhederne er forbeholdne, så handler det bl.a. om usikkerhed ift., hvor meget tid det vil kræve at støtte eleven, om de har kompetencer til det, og om eleven kan løfte opgaven på stedet. Knap halvdelen efterspørger viden om rammer og økonomi.

Når elever modtager støtte i oplæringsperioden, foregår den typisk på oplæringsstedet (69 pct), og oftest af en støttegiver fra virksomheden, enten alene eller i en kombination med en støttegiver fra skolen (64 pct.).

Hvad kan der gøres
På baggrund af undersøgelsen peger EVA på følgende opmærksomhedspunkter ift. det fremadrettede arbejde:

Rammer og retningslinjer for SPS i oplæringsperioder bør formidles klart til både erhvervsskoler og oplæringssteder.
Informationsmaterialer kan potentielt understøtte samarbejdet mellem skoler og oplæringssteder og bidrage til at klæde oplæringssteder på.
Fokus på at professionalisere SPS-indsats på erhvervsskolerne og sikre, at medarbejdere har de nødvendige rammer, ressourcer og kompetencer ift. at yde kvalificeret støtte til elever med støttebehov i både skole- og oplæringsperioder.
Politisk bør det overvejes, hvordan man kan understøtte, at oplæringsstederne er klædt på til at modtage og støtte SPS-modtagere med psykiske funktionsnedsættelser.
Politisk bør det overvejes, om man kan forenkle støttesystemet forbundet med støtte i oplæringen.
Det bør også overvejes, om man i stedet for – eller som supplement til – styrkelse af SPS-ordningen generelt bør prioritere midler til at styrke og professionalisere samarbejdet mellem skole og oplæringssted bredt set – og altså ikke kun for SPS-modtagere.

Læs mere i Evas rapport ’Erhvervsskolers arbejde med specialpædagogisk støtte (SPS) i oplæringsperioder’ (2023)

VIVE’s inklusionsmåling: Flere foreningsmedlemmer, men tallet kan snyde

VIVE’s inklusionsmåling for 2022 viser, at mange mennesker med handicap er medlem af en forening, men tallet kan være misvisende. Andelen af foreningsmedlemmer er nemlig faldet siden 2019, og det er svært at vide, om medlemskabet også sikrer aktiv deltagelse i fællesskaber.

VIVE har netop udgivet en såkaldt inklusionsmåling for 2022, der tegner et øjeblikkeligt billede af mennesker med handicaps deltagelse på centrale samfundsområder i forhold til personer uden handicap. Inklusionsmålingen er en mindre udgave af de store levevilkårsundersøgelser, der laves hvert fjerde år. Målingen viser, ikke overraskende, at mennesker med handicap stadig oplever et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau og en lavere beskæftigelse end resten af befolkningen. På fritidsområdet, både hvad angår foreningsengagement og deltagelse i kulturlivet, viser målingen også, at mennesker med handicap oplever store udfordringer.

Mange foreningsmedlemmer fortæller ikke nødvendigvis om graden af deltagelse

Inklusionsmålingen 2022 viser, at flere mennesker med et fysisk handicap i højere grad end mennesker uden handicap er medlem af en forening. Både af handicaporganisationer og, måske mere overraskende, af andre typer foreninger.

Det er afgjort positivt, at mennesker med handicap i relativt stor grad er medlem af foreninger, men tallet kan være misvisende af flere grunde.

Læs undersøgelserne her

For det første fremgår det, at andelen af medlemskaber for mennesker med fysiske handicap faktisk er gået ret markant tilbage set i relation til inklusionsmålingen fra 2019. Fx var 57,5 pct. med et mindre fysisk handicap medlemmer af en forening (ikke handicaporganisation) i 2019, mens det i 2022 faldt til 47 pct. For det andet fortæller andelen af medlemskaber ikke nødvendigvis noget om, hvor stor deltagelsen faktisk er i de foreninger, som mennesker med handicap er medlem af. En undersøgelse af mennesker med handicaps bevægelsesvaner fra 2021 viser eksempelvis, at deltagelsen i foreningsidrætten, på tværs af handicapgrupper, er lavere end den gennemsnitlige.

Mennesker med handicap mangler på stadion

Også på kulturområdet deltager mennesker med handicap mindre end resten af befolkningen. De går sjældnere til koncert, i biografen eller på stadion. Der er dog stor forskel på, hvor meget mennesker med fysisk eller psykisk handicap benytter kulturtilbud. Sværest ser det ud for mennesker med større psykisk handicap, hvor kun 16 pct. månedligt deltager i kulturelle tilbud, hvor det er 42 pct. for mennesker uden handicap. Det er første gang, at mennesker med psykisk handicap indgår i VIVE’s inklusionsmåling, så det er ikke muligt at sammenligne tallet med inklusionsmålingen fra 2019, så vi ved ikke om deltagelsen er stigende eller faldende. Dog er deltagelsen for mennesker med fysisk handicap faldet fra 2019, mens den er steget for mennesker uden handicap.

Bekymrende tal: Børn med særlige behov trives mindre end deres klassekammerater

Trivsel og mistrivsel – to ord, vi i høj grad hører og forholder os til om børn og unge i dag. Desværre peger nye tal fra Tænketanken Mandag Morgen og LEGO Foundation på, at børn med særlige behov i bekymrende grad udviser tegn på mistrivsel sammenlignet med deres klassekammerater.

Langt de fleste børn er glade for at gå i skole, for deres klasse og synes selv, at de klarer det godt i skolen. Desværre tegner der sig ikke det samme positive billede for børn med særlige behov. En større andel af børn med særlige behov oplever at de både fagligt og socialt har det sværere end børn uden særlige behov giver udtryk for. Det er en af hovedkonklusionerne i Mandag Morgen og LEGO Foundations aktuelle analysenotat.

I undersøgelsen har børn fra mellemtrin og udskolingen på almenskoler svaret på en række spørgsmål om deres oplevelser i skolen. Forældrene har forinden besvaret nogle indledende baggrundsspørgsmål. I undersøgelsen peger 40% af børn med særlige behov på, at de genkender følelsen af tit eller ind i mellem at have ondt i maven, når de skal i skole. Det er et bekymrende højt tal, da netop fysiske symptomer ofte er et udtryk for mistrivsel og kan hænge sammen med øget skolefravær. Blandt børn uden særlige behov er tallet kun 13%.

Læs analysenotat

Download ‘Motiverende undervisning ifølge børnene’ her.
Udgivet af Tænketanken Mandag Morgen og LEGO Foundation.

Download analysenotatet her

Børn med særlige behov oplever sociale udfordringer

I undersøgelsen er det tydeligt, at der er forskelle på børn med og uden særlige behov i deres oplevelse af venskaber med klassekammerater men også i deres relation til lærerne. Flere af de adspurgte børn med særlige behov peger på, at larm og støj i klassen gør, at de ikke er glade for deres klasse og i mindre grad oplever at have gode venner. Det kan skyldes, de får en følelse af at være anderledes eller ikke kan indgå i fællesskabet på de samme præmisser som deres klassekammerater uden særlige behov.

Herudover oplever knap hvert tredje barn med særlige behov en manglende forståelse fra læreren. I undersøgelsen udtrykker børnene, at de ikke føler sig set, at de oplever at få mere skæld ud uden grund og at læreren ikke forstår børnenes behov. Det er tankevækkende og antyder at der stadig er et stykke vej i etableringen af inkluderende fællesskaber i skolen.

Flere kreative og skabende undervisningsformer

Noget tyder også på, at den danske folkeskole stadig er indrettet efter en undervisningsform, der ikke passer lige godt til alle elever. I undersøgelsen peger børn med særlige behov på, at de savner opgaver de kan løse kreativt eller skabende med deres hænder. Børn uden særlige behov peger derimod på, at de ønsker mere undervisning udenfor klasselokalet. Vi ser dermed to forskellige ønsker afhængig af børnenes behov, men om ikke andet et ønske om mere fleksible undervisningsformer. Her bliver det også tydeligt, at især børn med særlige behov (73%) synes undervisningen bliver bedre, når der er mere end én voksen tilstede.

Konklusionen er tydelig: Flere børn med særlige behov oplever i højere grad mistrivsel sammenlignet med deres klassekammerater – det viser et behov for fortsat fokus på, hvordan vi kan inkludere alle i klassefællesskabet.

Danmark blandt Europas højdespringere, når det gælder beskæftigelse for mennesker med handicap

I løbet af de seneste år er der sket en øgning i beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap i Danmark, hvor beskæftigelsesgabet mellem mennesker uden og med handicap er på laveste niveau siden 2012 (se mere her). Men hvordan klarer Danmark sig set i forhold til andre europæiske lande? Ny europæisk undersøgelse viser, at Danmark samlet set er i den europæiske top. Få indblik i de væsentligste tal her.

European Disability Forum har over sommeren 2023 udgivet rapporten ’The right to work: The Employment situation of persons with disabilities in Europe’. Rapporten undersøger beskæftigelsessituationen for mennesker med handicap i de europæiske lande, der har ratificeret FNs Handicapkonvention. European Disability Forum er et EU-organ, der bl.a. foretager undersøgelser og har til opgave at rådgive Europa-Parlamentet om handicaprelaterede spørgsmål og forhold.

Rapporten undersøger beskæftigelsessituationen bredt – også i forhold til jobsikkerhed, diskrimination, konsekvenser af Covid-19 og en række andre forhold. Vi vil i vores opsummering primært zoome ind på undersøgelsens resultater i forhold til beskæftigelsesgrad, beskæftigelsesgab mellem mennesker med og uden handicap og forskelle i beskæftigelse på tværs af alder, køn og indkomst.

Seks personer i hvid silhuet på army-grøn baggrund. Under billedet står teksten:

Download rapporten her

Beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap

Undersøgelsen viser, at Danmark (60,1 pct) er blandt de tre lande med den højeste beskæftigelsesgrad for mennesker med handicap sammen med Letland (60,8 pct.) og Estland (64,9 pct.). Beskæftigelsesgraden varierer meget på tværs af Europa med et gennemsnit på 51,3 pct. I bunden ligger Irland og Grækenland – begge med en beskæftigelsesgrad på 32,6 pct. Se kortet nedenfor:

Beskæftigelsesgabet

Danmark klarer sig altså efter europæisk målestok godt med beskæftigelsesgrad ca. 10 procentpoint højere end det europæiske gennemsnit. Når man skal forstå, hvordan Danmark klarer sig i forhold til andre lande, er det vigtigt at se på både beskæftigelsesgraden og beskæftigelsesgabet (gabet mellem beskæftigelsesgraden for hhv. mennesker med og uden handicap) for at få et fyldestgørende billede. Fx er beskæftigelsesgraden i Sverige næsten lige så høj som i Danmark, men gabet er ca. 10 procentpoint større, hvilket kan indikere, at uligheden i adgangen til job for mennesker med handicap kan være større i Sverige end i Danmark. Beskæftigelsesgabet i Danmark er i rapporten opgjort til 18,1 procentpoint, og også på dette område ligger Danmark i top-3 over laveste beskæftigelsesgab.

Beskæftigelsesgabet er i den seneste danske opgørelse noget større. VIVE’s seneste opgørelse viser nemlig, at gabet er på ca. 25 procentpoint, men det skyldes at tallene er trukket fra forskellige opgørelser, da de europæiske tal er fra den seneste såkaldte SHILD-opgørelse fra 2021, mens de nyeste danske tal er fra rapporten ‘Handicap og beskæftigelse 2021’, som VIVE ligeledes lavede i 2022.

Unge med handicap oplever udfordringer

Rapporten viser – udover en meget svingende beskæftigelsesgrad- at der er særlige udfordringer for unge med handicap og kvinder med handicap. På tværs af alle lande viser undersøgelsen nemlig, at kvinder og unge med handicap klarer sig dårligere end andre grupper. På tværs af EU er beskæftigelsen for de 20-29-årige i gennemsnit ca. 10 procentpoint lavere end for unge uden handicap i samme aldersgruppe. Undersøgelsen peger endvidere på, at unge med handicap opnår arbejdserfaring senere end deres jævnaldrende og derfor ikke har oplevet samme jobavancement som andre i denne aldersgruppe.

Vil du dykke mere ned i tallene?

Hvis du ønsker at dykke mere ned i tallene for beskæftigelsesudviklingen for mennesker med handicap i Danmark, så har Videnscenter om handicap samlet og uddybet de væsentligste tal. Du vil også finde forklaringen på, hvorfor der i forskellige sammenhænge kan opleves lidt forskellige tal, alt efter hvordan og hvad man undersøger.

Læs mere her

Kvinder med handicap er mere udsat

Undersøgelsen påviser desuden, at der på tværs af de europæiske lande (og også i Danmark) er relativt stor forskel på beskæftigelsessituationen for hhv. kvinder og mænd. Der er i 2019 registreret et beskæftigelsesgab på godt 5 procentpoint mellem kvinder og mænd med handicap. Hvis man alene ser på graden af fuldtidsarbejde, så er dette gab endnu større. Graden af kvinder med handicap i fuldtidsbeskæftigelse er på 20 pct., mens samme tal for mænd med handicap er 29 pct. I Danmark er disse tal henholdsvis 31 og 37 pct.

I forlængelse heraf viser den europæiske rapport også, at der i EU er stor forskel på den løn, som mænd og kvinder med og uden handicap tjener. Det står klart, at handicap er afgørende for den gennemsnitlige indkomst, mens køn som faktor også spiller en betydelig rolle.

Læs mere indhold om beskæftigelse og handicap

Klar konklusion: Børn med handicap dyrker idræt for sjov og fællesskab – undtagen én gruppe

Gentagende undersøgelser har vist, at børn og unge hovedsageligt motiveres af gode fællesskaber og at have det sjovt, når de vælger at gå til idræt i fritidstilbud. Det gælder også for børn med handicap, viser en ny dansk undersøgelse fra Aalborg Universitet.

Mand kigger på skærm, hvor der står: "Muligheder og barrierer blandt børn og unge med særlige behov i idræt: Rapport"

At være en del af et fællesskab og at have det sjovt er nemlig det vigtigste for børns idrætsdeltagelse frem for f.eks. at blive god til sin idræt, at konkurrere eller at vinde. Det er en af hovedkonklusionerne i en dugfrisk rapport fra Aalborg Universitet.

I undersøgelsen har forældre til børn imellem 6 og 18 år svaret på en række spørgsmål om børnenes begrundelser for at være idrætsaktive. Heller ikke det at lære nye færdigheder fylder meget for børnene. Det kan være vigtige at holde sig for øje for f.eks. forældre og fagfolk, fordi færdighedstræning og mestring ofte indgår som et markant element i bl.a. i rehabiliterings- og træningsforløb.

Læs rapporten

Download ‘Muligheder og barrierer blandt børn og unge med særlige behov i idræt’ lige her.

Færre oplevede barrierer for børn med fysisk handicap

I undersøgelsen er det tydeligt, og positivt, at især børn med fysiske handicap ikke oplever det samme niveau af barrierer som andre handicapgrupper. Det kan både skyldes at de danske idrætstilbud er blevet gode til at finde tilpasninger, der virker i praksis. Herudover er en mulighed også, at børnene med fysisk handicap i højere grad benytter idrætstilbud, der er tilgængelige eller tilpassede fra starten. Men en del af forklaringen kan også være, at spørgeskemaet især er besvaret af forældre til børn med fysisk handicap, der i forvejen er idrætsaktive, fordi det eksempelvis ikke synes relevant for forældre til inaktive børn at svare.

Noget tyder altså på, at det til en vis grad er lykkedes at inkludere børn med fysiske handicap i danske idrætstilbud, mens der stadig er et stykke vej for andre. Specielt for én gruppe er udfordringerne massive.

Børn med psykiske handicap falder udenfor

Særligt for børn med psykiske handicap (børn med ADHD og autisme indgår i denne målgruppe) er tendensen helt anderledes. I modsætning til andre børn svarer forældrene, at børnene netop ikke motiveres af at have det sjovt eller deltage i fællesskaber – faktisk tværtimod. Til gengæld motiveres gruppen som den eneste af at konkurrere og at gøre noget, som man er god til.

En forklaring på resultaterne kan være at mange børn med psykiske handicap i højere grad oplever, at det er svært at indgå i sociale fællesskaber. Forklaringen kan potentielt set også være mere simpel. Måske foretrækker børn med psykiske handicap ganske enkelt at dyrke individuelle sportsgrene, hvor fællesskab er mindre afgørende. Denne tendens ses f.eks. i undersøgelsen ’Danmark i bevægelse’.

Alligevel er det tankevækkende, at alle seks barrierer, der fremlægges i rapporten, opleves af børn med psykiske handicap. Børn med sensoriske og kognitive handicap møder også mange barrierer, da de slår ud på fire ud af seks parametre, mens børn med fysisk handicap hovedsærligt møder én af de seks mulige.

Videnscenter om handicap har produceret to videoer med modeller og råd til, hvordan man kan styrke fællesskaber, så der kan skabes bedre deltagelsesmuligheder for børn med handicap. Dem kan du se herunder, og læse mere om, herunder.

Læs også: Deltagelse: En beskrivelse af begrebet og de faktorer og dynamikker, der har indflydelse på deltagelse

Deltagelsesspiralen: Den enkeltes deltagelsesproces

Se videoen og bliv klogere på processen børn og unge med handicap gennemgår, når de deltager i et fritidsfællesskab. Få også viden om, hvordan man som professionel i samskabelse med barnet eller den unge kan understøtte deltagelsen.

Deltagelsesstjernen: De omgivende miljøfaktorer

Se videoen og forstå, hvordan man ved at justere de ydre miljøfaktorer kan skabe bedre deltagelsesmuligheder i fritidsfællesskaber for børn og unge med handicap.

Tag kontakt

Tag kontakt til vores konsulenter på fritidsområdet, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.

Mie Maar Andersen

Konsulent, Ph.d.

30 48 90 48

mma@videnomhandicap.dk

Mads Brix Baulund

Konsulent

92 82 45 85

mb@videnomhandicap.dk

Model: Deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap

Denne model opsummerer en række anbefalinger om, hvad der er afgørende i forhold til at få flere mennesker med handicap til at være deltagende i fritidsaktiviteter. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af vidensoverblikket ‘Deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap’.

Modellen herover opsummerer anbefalingerne i relation til, hvad der vurderes som afgørende i forhold til at få flere mennesker med handicap til at være deltagende i fritidsaktiviteter. Modellen herover viser kompleksiteten og den helhedsforståelse, der er til stede, når emnet er ’deltagelse’. Modellen indeholder derfor elementer, der retter sig mod forskellige aktører: mennesker med handicap og pårørende, kommuner og sagsbehandlere, foreninger og fritidsorganisationer, aktivitetsansvarlige fx trænere.

For at tydeliggøre hvor de forskellige aktører som udgangspunkt bør lægge deres fokus, kan du i vidensoverblikket finde modellens forskellige anbefalinger delt ud på de aktuelle aktører. Nogle anbefalinger vil stå under flere aktører.

10 anbefalinger: Styrket deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap

Fritidens potentialer: Fokus på den positive og berigende fritidsfortælling, så bekymringerne bliver mindre og opbakningen større.
Motivation: Følg og dyrk som udgangspunkt altid mennesket med handicaps motivation og fritidsinteresse.
Tilbyd støtte: Støtte i form af økonomisktilskud, ledsagerordning og aktivitetshjælpemidler.
Brobyggende samarbejde: Rekrutter via samarbejde med de arenaer, mennesker med handicap allerede er i berøring med.
Information og vejledning: Tydelig, vedkommende håndholdt information og vejledning om hvilke muligheder, der findes.
Fysisk tilgængeligt: Opmærksomhed på at alle kan tilgå og benytte fritidsfaciliteterne.
Lokale muligheder: Skab fritidsaktiviteter med korte og fleksible private og offentlige transport forbindelser.
Parate aktivitetsansvarlige: Klæd de aktivitetsansvarlige på, så de føler sig kompetente og trygge i opgaven.
Inkluderende kultur: Vær imødekommende, når en ny deltager møder op. Og skab en kultur, hvor alle føler sig accepteret og velkomne.
Tilpassede aktiviteter: Fritidsaktiviteterne skal forsøges tilpasset, så de fleste kan deltage.

Download modellen
Billede dokument
Download

Find mere viden i vidensoverblikket ‘Deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap’

Mennesker med handicap deltager mindre i fritidsaktiviteter end andre, selvom interessen i at være med er til stede. I vidensoverblikket ‘Deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap’ fra 2023 viser Videnscenter om handicap, at med de rette tilgange kan problemstillingen imødegås. På baggrund af vidensoverblikkets undersøgelse er der samlet en række anbefalinger til forenings- og fritidsfællesskaber, frivillige, fagprofessionelle, forældre og beslutningstagere.

I vidensoverblikket undersøges der følgende spørgsmål:

I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i fritidsaktiviteter?
Hvilken betydning har deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap?
Hvilke faktorer hæmmer og fremme deltagelse?
Hvilke virksomme praksisindsatser findes der?
Hvilke anbefalinger er der til at styrke deltagelsen i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap?

Download vidensoverblikket
PDF dokument
Download

Mere om deltagelse

Alt om deltagelse

Nyeste tal om deltagelse

Kontakt os

Hvis du vil vide mere om deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap, kan du kontakte vores konsulenter.

Mie Maar Andersen

Konsulent, Ph.d.

30 48 90 48

mma@videnomhandicap.dk

Rapport om deltagelsesbegrebet

Begrebet deltagelse er centralt for Videnscenter om handicaps arbejde. I denne rapport kan du læse en beskrivelse af begrebet deltagelse og de faktorer og dynamikker, der har indflydelse på deltagelse.

I Danmark er det en naturlig del af de flestes liv at kunne gå i skole, at arbejde, gå til fritidsinteresser og deltage i kulturlivet. På trods af dette er der mange mennesker i Danmark, der på grund af deres kultur, religion, etnicitet, sexualitet, køn og ikke mindst funktionsevne oplever en række barrierer, der vanskeliggør fuldgyldig deltagelse i samfundet på mange områder.

Med udgangspunkt i disse kendte problemstillinger er begrebet deltagelse i de seneste år blevet anvendt i stigende grad af politikere og fagprofessionelle for at sikre bedre muligheder for inklusion af mennesker i udsatte positioner. Måske netop derfor tages det ofte for givet, at vi alle ved og forstår, hvad begrebet dækker over.

En uddybning af begrebet kan imidlertid bidrage til at kaste lys over, hvad deltagelse betyder i en faglig sammenhæng og måske endnu vigtigere konkretisere hvilke elementer og dynamikker, der har betydning for, at det enkelte menneske oplever både at have lysten til at ville, mulighederne, evnerne og troen på at kunne og ikke mindst modet til at turde deltage.

Formålet med denne rapport er således at skabe en bedre forståelse og et fælles sprog om begrebet deltagelse og herigennem give mulighed for at arbejde mere reflekteret og målrettet med at skabe bedre deltagelsesmuligheder primært for mennesker med handicap.

Læs og download rapport

I Videnscenter om handicap arbejder vi for, at mennesker med handicap får bedre muligheder for at leve et liv med en oplevelse af at kunne være med og deltage aktivt i alle samfundets arenaer. At skabe øgede muligheder for deltagelse er således omdrejningspunktet for Videnscenter om handicaps arbejde og et centralt mål og middel, uanset hvilken arena den enkelte bevæger sig i.

Deltagelsesmodellerne i denne rapport bliver præsenteret i relation til målgruppen ’mennesker med handicap’. Modellerne er dog generiske og kan derfor anvendes i relation til at forstå, udvikle og støtte deltagelsesmuligheder for alle målgrupper – herunder målgrupper, der står på sidelinjen i en eller flere samfundsarenaer.

Vil du vide mere?

Kontakt konsulent Mie Maar Andersen

Mie Maar Andersen

Konsulent, Ph.d.

30 48 90 48

mma@videnomhandicap.dk

Inklusion i idrætsundervisningen

Af Tine Soulié og Bo Therkildsen i samarbejde med idrætsteamet på Asgårdsskolen, Ringsted og idrætslærerne på Egmont Højskolen i Hou
Udgivelsesår 2012

Idrætsundervisningen i folkeskolen er for alle elever! Hvad enten de er små eller store, tykke eller tynde, sidder i kørestol, er blinde/svagsynede, har ADHD, autisme eller blot er usikre og har det svært med idræt. Med planlægning, omtanke, kreativitet og vilje kan det lade sig gøre at lave inkluderende undervisning, der åbner døren for alle elever til det vigtige læringsrum, som idrætsundervisningen er!

Baggrunden for hæftet er, at vi som aktører inden for Tilpasset Idræt og Bevægelse igennem mange år har oplevet, at rigtig mange elever med funktionsnedsættelse har siddet uden for eller kun deltaget sporadisk i folkeskolens idrætstimer. Årsagerne er mange og vidt forskellige, men vi oplever rigtig tit, at de ansvarlige lærere ikke føler sig i stand til at inkludere alle elever i den almindelige idrætsundervisning.

Download

Download udgivelsen her

Det er derfor, at vi – Idrætslærerne på Asgårdsskolen, Egmont Højskolen og Videnscenter om handicap – er gået sammen om at udgive dette hæfte – og dermed forhåbentlig klæde idrætslærere i hele landet bedre på til at få alle elever med i idrætstimerne.

Inklusion af blinde og svagsynede i idrætsundervisningen i folkeskolen

Af Hannah Kjærsgaard

Formålet med rapporten er at give inspiration til lærere, som ønsker at arbejde med inklusion af blinde og svagsynede i folkeskolens idrætsundervisning.

Første del af rapporten tager udgangspunkt i interviews med henholdsvis en mand med synshandicap og en synskonsulent, som med deres konkrete erfaringer kommer med anbefalinger på området. Den aktive idrætsdeltagelses betydning for målgruppen kommer tydeligt til udtryk i de to interviews.

Anden del af rapporten fokuserer på den praktisk didaktiske del med inspiration og støtte til idrætsundervisningen i folkeskolen gennem konkrete forslag til aktiviteter.

Download

Download udgivelsen her

Overvejelserne om, hvad der fungerer og ikke fungerer i idræt, og hvorfor aktiv idrætsdeltagelse er vigtigt for blinde og svagsynede elever, har også relevans for børnenes forældre. Det kan give dem en bedre forståelse for, at eleverne kan komme hjem med knubs fra idrætsundervisningen, ligesom alle andre børn kan gøre det.

Idræt på hospitalet

Af Mette Molin Nefling og Anne-Merete Kissow.
Udgivelsesår: 2005

En rapport som viser resultatet af en undersøgelse af, hvilken betydning det har for patienter på Klinik for rygmarvskader i Hornbæk at kunne deltage i frivillige idrætsaktiviteter som en del af rehabiliteringsforløbet, og hvordan personalet opfatter et sådant aktivitetstilbud.

Download

Download udgivelsen her

Fakta

Læs undersøgelserne her

Læs analysenotat

Download rapporten her

Beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap

Beskæftigelsesgabet

Unge med handicap oplever udfordringer

Vil du dykke mere ned i tallene?

Kvinder med handicap er mere udsat

Læs mere indhold om beskæftigelse og handicap

Læs rapporten

Deltagelsesspiralen: Den enkeltes deltagelsesproces

Deltagelsesstjernen: De omgivende miljøfaktorer

Tag kontakt

Mie Maar Andersen

Mads Brix Baulund

10 anbefalinger: Styrket deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap

Download modellen

Find mere viden i vidensoverblikket ‘Deltagelse i fritidsaktiviteter for mennesker med handicap’

Download vidensoverblikket

Mere om deltagelse

Alt om deltagelse

Nyeste tal om deltagelse

Kontakt os

Mie Maar Andersen

Vil du vide mere?

Mie Maar Andersen

Download

Download

Download

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev