Description.
Redigeret af Lotte Kjeldager, CVU Lillebælt og Bo Therkildsen, Videnscenter om handicap
Udgivelsesår: 2007
Som afslutning på det et-årige projekt på bo- og rehabiliteringscenter Bjerggårdshaven i Odense, udkommer hæftet Fysisk aktivitet og rehabilitering.
Indholdet er forfattet af fysioterapeut Charlotte Wolfhagen, bjerggårdshaven, lektor Karen Marie Bundgaard, CVU Lillebælt og Idrætskonsulent Anne-Merete Kissow, Videnscenter om handicap.
Af Jørn Erik Simonsen og Bent Lyngholm (red.)
Udgivelsesår: 1998. (96 sider).
I løbet af de sidste 10 år er der kommet mange nye idrætsmuligheder for svært fysisk handicappede. Det gælder fx el-hockey og kørestolsrugby. Med “Fuld fart frem” er der kommet en samlet skriftlig beskrivelse af idrætsgrene for kørestolsbrugere med nedsat armfunktion.
Bogens forfatter har valgt at koncentrere sig om de tekniske og organisatoriske sider ved idrætten, og beskrivelserne er suppleret med mange tegninger.
Bogen henvender sig til alle, som er i gang med eller påtænker at igangsætte, instruere i og organisere idræt for kørestolsbrugere med nedsat armfunktion.
Af Karsten Olsen, Tine Soulié og Tine Teilmann
Redigeret af Dorte Herholdt Silver og Bo Therkildsen
Udgivet i samarbejde mellem Videnscenter om handicap og Videncenter for Synshandicap, 2010.
Dette hæfte giver nogle bud på en række centrale spørgsmål for lærere og pædagoger i forhold til at inkludere blinde og stærkt svagsynede børn i frikvartererne og i SFO’en:
Ideerne retter sig især mod børn fra børnhaveklassen til omkring 5. klasse, men de principper og ideer, der præsenteres, kan anvendes bredt i arbejdet med blinde/svagsynede børn og unge.
Da mange børn har svært ved at håndtere ustrukturerede aktiviteter, vil mange af ideerne i hæftet gavne hele klassen, ikke kun det blinde/svagsynede barn.
Titlen på den videnskabelig artikel ’Jeg tør være mig selv’ (’I dare to be myself’, red.) udspringer af et citat fra et interview med en 16-årig pige, der beskriver sin oplevelse af at være deltager på en sportscamp for kørestolsbrugere med cerebral parese (CP). Hun beskriver et dilemma, som mange mennesker med handicap oplever, hvor der på den ene side er et ønske om at stå ved den man er, men på den anden side en oplevelse af, at det kan være nødvendigt at tage en maske på, fordi det autentiske jeg ikke altid passer ind i samfundets normer og kasser.
I det dilemma kan fællesskabet med andre ligestillede noget særligt. Sådanne fællesskaber (også kaldet peer-fællesskaber) kan – modsat en dagligdag som en del af en minoritetsgruppe – tilføre værdi til mennesker med handicaps liv. For selvom oplevelserne er fra mennesker med CP, er det sandsynligt at mange elementer også gælder andre handicapgrupper.
Herunder fremhæves de syv temaer fra den videnskabelige artikel af Mie Maar Andersen og Helle Winther, der tilsammen tegner et billede af, hvordan børn, unge og voksne med CP oplever at være i et fællesskab med ligestillede på en sportscamp.
De syv temaer belyser alle elementer, der står i kontrast til deltagernes hverdag, og er således fund, der bidrager til noget mere og andet end mange af deltagerne er vandt til. De syv temaer kan være med til at tydeliggøre potentialet i aktiviteter og fællesskaber med ligestillede og tydeliggøre, hvordan det i rehabilitering, fritidstilbud, camps og lignende er vigtigt at dyrke dette fællesskab.
1. Oplevelsen af at høre til >< Oplevelsen af at være anderledes
Deltagerne beskriver oplevelsen af at høre til som en kontrast til deres hverdag, hvor de ofte oplever sig selv som en, der afviger fra normen i skolen eller på arbejdet. En rolle og position i det sociale samfund, som mange enten forbinder med kampen for at passe ind eller kampen for at forklare sig selv overfor deres omgivelser. I fællesskabet med ligestillede på campen er dette anderledes. Her befinder de sig blandt ligestillede og føler hermed, at de passer ind, som de er og kan være sig selv.
2. Oplevelsen af social sikkerhed >< Oplevelsen af social usikkerhed
Oplevelsen af social sikkerhed bunder i en følelse af, at de andre deltagere vil støtte og hjælpe til hver en tid. En social sikkerhed der medfører, at deltagerne tør vise og udforske nogle af de mere sårbare sider af sig selv, som de i deres hverdag ofte bruger mange kræfter på at kompensere for og gemme væk for bedre at passe ind.
3. Oplevelsen af en dynamisk synergi >< Oplevelsen af at stå alene
En fælles refleksion fra deltagernes hverdag er oplevelsen af at være alene med deres forskellige kampe. På campen kæmper deltagerne også mange kampe, men føler, i modsætning til hverdagen, at gruppen i et tæt samarbejde skaber energi og synergi til at løfte hinandens kompetenceniveau.
4. Oplevelsen af symmetri >< Oplevelsen af asymmetri
På campen oplever deltagerne, at de rammer et niveau, hvor alle kan være med, hvis de vil. Ydermere bidrager den oplevede symmetri til, at deltagerne kan overføre de andres succeser, og motiveres herigennem til selv at gøre et forsøg. Tesen ”hvis de kan, så kan jeg også!” påvirker således ikke kun troen på sig selv, men også deltagernes adfærd.
5. Oplevelsen af at være en ressource >< Oplevelsen af at være en byrde
Samtidig bliver deltagerne ressourcepersoner for hinanden i målet om at opnå succes i forskellige aktiviteter. En position der både er givende for personen der modtager hjælp og støtte, men i høj grad også for ressourcepersonen. At være en vigtig person for andre kan medføre en oplevelse af at være noget værd, fortæller deltagerne
6. Oplevelsen af at blive set >< Oplevelsen af at blive kigget på
Herudover oplever deltagerne, at de andre ligeledes har en særlig, implicit forståelse for at leve med CP. De oplever i højere grad at blive set som de mennesker, de er, fremfor at blive kigget uforstående på igennem udenforstående øjne. At have CP er på campen en fælles norm, der på den ene side betyder, at alle kan snakke med, men samtidig også er årsag til, at alt ikke behøver blive italesat. Omstændigheder der får deltagerne til at føle, at forholdet imellem dem er stærkere og mere inderligt.
7. Oplevelsen af at være alene
Temaerne viser, at den sociale komponent ved de såkaldte peer-fællesskaber har en værdifuld effekt. Både tilknytningen deltagerne imellem, deres tro på egne evner såvel som engagement og deltagelse på campen samt i hverdagslivet øges i mange tilfælde som følge heraf. Dog er der også enkelte uhensigtsmæssige opmærksomhedspunkter. Som det første oplevede en deltager, at hun blev holdt lidt udenfor. At være udenfor på en camp, hvor alle synes at passe ind, kan virke ekskluderende i en grad der er mere markant, end det ellers er tilfældet i dagligdagen. Derfor er det vigtigt, at alle deltagere aktivt inkluderes i peer-fællesskaber. En anden oplevelse, der har været svær at takle for flere deltagere, er kontrasten til hverdagen. På campen lykkes deltagerne ofte i flok, eller fordi de har den nære støtte fra gruppen. En gruppe, der pludselig er meget langt væk, når man kommer hjem. Savnet og kampen på egen hånd, kan som følge af denne nye, gode erfaring, synes endnu hårdere efterfølgende.
Der er således mange hensigtsmæssige oplevelsestematikker ved fællesskaber imellem ligestillede. Dog er ambitionen med artiklen ikke at argumentere for, at mennesker med handicap skal leve i lukkede samfund. I stedet forsøger Mie Maar Andersen og Helle Winther at vise potentialet ved kombinationen af trygge fællesskaber, hvor man føler sig set, forstået og intuitivt tilpas som et godt supplement til de store samfundsfællesskaber, hvor det for nogle kan kræve et større overskud og mange anstrengelser at deltage og blive inkluderet.
De hobbyer og fritidsaktiviteter vi dyrker i vores fritid, har stor betydning for de fleste. Men når basketholdet tropper op til træning i hallen eller musikskolens elever mødes til samspil, er der oftest ganske få mennesker med handicap iblandt. Dette er et problem, da fritidsaktiviteter bidrager til vores selvtillid, livskvalitet og sundhed samt evnen til at indgå i fællesskaber såsom skole, uddannelse og på arbejdsmarkedet.
Selv når der tages højde for, at denne gruppen af mennesker med handicap er en minoritet i samfundet, er mennesker med handicap stærkt underrepræsenterede i både organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter. Det skyldes ikke, at det står lavere på ønskelisten for mennesker med handicap. Både dansk og international forskning viser, at det har mindst lige så stor betydning for denne gruppe at tage del i de mange glæder og udfordringer, som det danske fritidsliv tilbyder. Kort sagt er motivationen til stede, men det ser ud til at være sværere at blive en del af fritidslivet, når man har et handicap.
Stort potentiale i bedre vejledning og håndholdte indsatser
Notatet fremhæver, at der findes en række løsninger, der har stort potentiale for at fremme mennesker med handicaps deltagelse. Der er et gennemgående behov for bedre vejledning, der sikrer at gruppen med handicap guides mod fritidsaktiviteter, der matcher ønsker og tilpasningsbehov.
Vejledning vil være med til at understøtte det rette valg for den enkelte. Herudover peges der bl.a. i notatet på, at et bedre tværsektorielt samarbejde mellem rehabiliteringsinstanser, handicaporienterede og almene fritidstilbud kan være med til at styrke rekruttering og fastholdelse. Desuden kan en håndholdt indsats, hvor en vejleder følger den, der ønsker at indgå i en fritidsaktivitet i høj grad sikre, at mennesker med f.eks. udviklingshandicap eller sværere funktionsnedsættelser får mulighed for at indgå i fritidsaktiviteter.
Afslutningsvis i notatet opsummerer nedenstående model de anbefalinger om, hvad der vurderes som afgørende i forhold til at få flere mennesker med handicap til at være deltagende i fritidsaktiviteter.
’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’ er titlen på en ny bog fra Center for Ungdomsforskning, der præsenterer resultater fra et forskningsprojekt om unges mistrivsel.
Center for Ungdomsforsknings undersøgelser om mistrivsel tegner et billede af et ungdomsliv, der er præget af højt præstations- og accellerationspres og nye udsatshedsformer. Især peges på tre faktorer, der rammesætter ungdomslivet:
Tendenserne drives frem af både eksplicitte forhold som fx lovgivning og digitale forhold, og implicitte strukturer og kulturer, som uskrevne normer og forventninger. Tilsammen skubber tendenserne desuden til en frygt hos de unge for at blive slynget af de sammenhænge, de indgår i, og ikke kunne hægte sig på igen.
Klassisk og ny udsathed
Der skelnes mellem klassisk udsathed, der handler om fx misbrug, fattigdom mv., og ny udsathed, der især handler om ovennævnte rammer for ungdomslivet. Den nye udsathed rammer en bredere gruppe af unge på tværs af sociale lag, og kommer til udtryk bl.a. som oplevelse af pres, stres og angst.
Forskningen viser, at mistrivsel rammer bredt blandt de unge, og at der er elementer af ny udsathed på tværs af ungegruppen. Forskningen peger dog også på en fortsat social ulighed i, hvem der rammes af mistrivsel, hvor den nye udsathed særligt rammer dem, der i forvejen er udsat.
En pointe er, at mistrivsel har forskelligt udspring og former hos forskellige grupper af unge. På baggrund af undersøgelsen identificeres fire typer mistrivselsforløb: forbigående, tilbagevendende, afgrænsede og tilbagevendende forløb, og det understreges, at det er vigtigt at være opmærksom på disse forskelle i forhold til, hvordan man skal sætte ind.
Læs også Videnscenter om handicaps artikel, der giver et overblik over, hvilken stigning, der er sket i antallet af unge, som trives dårligt og unge med psykiatriske diagnoser.
Praksisnær håndbog og erfaringer fra udviklingsarbejde på otte skoler giver inspiration til den lokale SPS-indsats ift. opsporing, kobling til undervisning og praktik.
Med udgangspunkt i hovedudfordringer, der fremgår af EVAs evaluering af SPS på ungdomsuddannelser fra 2021, har otte skoler udviklet indsatser og redskaber, der kan styrke:
I det nedenstående beskrives kort de tre fokusområder på baggrund af Danmarks Evalueringsinstituts erfaringsopsamling samt inspiration til konkrete indsatser, der kan styrke indsatsen på hver af områder, fra Rådgivnings- og støttecenteret håndbog:
Opsporing og afdækning af støttebehov
Skolerne har arbejdet med at styrke opsporing og afdækning af støttebehov gennem udvikling af klare procedurer for SPS-arbejdet, der kan tydeliggøre rammer, roller og ansvarsfordeling, og gennem information om SPS til alle relevante medarbejdere og særligt undervisere samt ved at informere samtlige elever om muligheden for SPS inden de starter på skolen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022). Håndbogen beskriver følgende konkrete indsatser:
Kobling mellem individuel støtte og almen undervisning
Skolernes arbejde med at skabe en god kobling mellem støtte og undervisning har fokus på at systematisere og formaliserer samarbejdet mellem støttegiver og undervisere og klæde underviserne på til at understøtte SPS-elever i den almene undervisning (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022). Håndbogen beskriver følgende konkrete indsatser:
SPS i forbindelse med praktik på erhvervsuddannelserne
Fælles for skolernes arbejde med at styrke SPS i praktikker er fokus på at klæde relevante målgrupper bedre på til at understøtte praktikken og på at etablere samarbejder, der kan kvalificere skolens arbejde med SPS (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022). Håndbogen beskriver følgende konkrete indsatser:
Udbytte og professionalisering af SPS-arbejdet
Erfaringsopsamlingen viser samlet set, at skolerne generelt oplever at have fået udbytte af deltagelse i forløbene, men at det endnu er for tidligt at samle op på, om aktiviteterne har ført til de ønskede forandringer. Det kan dog ses, at deltagelsen har bidraget til en styrket professionalisering af SPS-arbejdet, hvor skolerne bl.a. har anvendt følgende tiltag:
Download udgivelserne her:
Mere viden:
Læs om praksisrettede redskaber til undervisere, vejledere og studerende med inspiration til, hvordan man konkret kan skabe et inkluderende studiemiljø og understøtte trivsel samt give overblik over uddannelsesforløbet.
Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet har udarbejdet en webside med inspiration til, hvordan undervisere konkret kan styrke trivsel og læring. Det gennemgående princip er ’nødvendigt for nogle, godt for alle’.
Herudover har Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) udarbejdet en vejledning, der bl.a. beskriver 47 forskellige funktionsnedsættelser, og målet er at bidrage til forudsætningerne for at arbejde med tilpasninger på de videregående uddannelser.
Læs også om DCUMs planlægningsværktøj minstudieplan.dk, som studerende med en funktionsnedsættelse kan bruge til at skabe overblik og sammenhæng i deres uddannelsesforløb.
Redskaber til at styrke trivsel, fællesskaber og inkluderende undervisning
Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet har udarbejdet websiden ’Studietrivsel’, der er rettet mod undervisere og vejledere. Websiden giver inspiration til, hvad man helt konkret kan gøre både i og uden for undervisning for at understøtte trivsel og læring blandt de studerende. Læs om, hvordan man kan styrke den faglige tilgængelighed til sin undervisning, styrke de studerende faglige fællesskaber, håndtere mistrivsel i undervisningen og vejledningen samt gribe den svære samtale an. Materialet inspirerer bl.a. til, hvordan man ved få greb kan supplere sin undervisning og gøre den mere tilgængelig for studerende med handicap og samtidig også for andre studerende.
Vejledning med viden om forskellige funktionsnedsættelser
Vejledningsmaterialet om studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser beskriver 47 forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og deres betydning i en uddannelsesmæssigsammenhæng, samt hvordan man kan støtte de studerende. Der er fokus på både undervisning, gruppearbejde, selvstudie, eksamen, praktik og sociale aktiviteter. Materialet indeholder også generelle råd til, hvordan uddannelsesstederne kan skabe gode rammer for studerende med funktionsnedsættelser. Vejledningen er udgivet som publikation, og er desuden også indarbejdet på websiden minstudieplan.dk (se nedenfor).
Minstudieplan.dk
Websiden minstudieplan.dk er et online planlægningsværktøj, som studerende med funktionsnedsættelser kan bruge som et visuelt værktøj, der kan hjælpe med at skabe overblik og sammenhæng i deres uddannelsesforløb. Som vejleder eller støtteperson kan man bruge værktøjet til at facilitere samtaler om den studerendes videre studieforløb, udfordringer og støttebehov. Værktøjet giver bl.a. mulighed for at samle praktiske oplysninger og aftaler et sted, notere ændringer i studieforløbet, få notifikationer om vigtige datoer mv. Man kan på websiden også læse om støttemuligheder og beskrivelser af en lang række funktionsnedsættelser og deres betydning i en uddannelsesmæssig sammenhæng.
Websiden Studietrivsel udarbejdet af Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet
Websiden minstudieplan.dk udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø
Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af FGU viser, at det er meget forskelligt, hvordan skolerne har grebet implementeringen af FGU an, og hvad status på implementeringen er. De 15 didaktiske principper for FGU opleves grundlæggende som meningsfulde, men evalueringen viser dog også, at der fortsat ligger udviklingsarbejde i at udfolde og konkretisere principperne.
Rammer og ressourcer opleves i vid udstrækning som utilstrækkelige, og der peges bl.a. på finansieringsmodellen, som i vid udtrækning er baseret på et elevtaxameter, og på om midlerne opvejer de omkostninger, der er forbundet med at skabe et inkluderende læringsmiljø.
Hovedparten (69%) af eleverne er dog enige i eller meget enige i, at de er glade for at gå på FGU, og på mange skoler arbejdes, der strategisk med trivsel. Det er dog lagt fra alle. Der arbejdes også målrettet med fravær på mange skoler, men fravær opleves stadig som en stor udfordring. Faste procedure for håndtering af fravær kan være med til at forebygge fravær.
Rammevilkår
59 % af medarbejderne oplever, at der er uoverensstemmelse mellem krav og rammer og ressourcer, og 60 % af lederne oplever, at de ikke har haft de nødvendige betingelser for at lede arbejdet med at etablere FGU. Særligt organisering, ledelse og medarbejdernes kompetencer ser ud til at have betydning for skolernes implementering af de didaktiske principper for FGU. Desuden er elevgruppen på FGU meget heterogen og i nogle henseender er mere udfordret end forventet. Der peges på, at et spørgsmål om, hvorvidt den aktuelle elevgruppe på FGU ikke matcher tilbuddet, eller om tilbuddet ikke matcher elevgruppen, står centralt.
Inkluderende læringsmiljø
Størstedelen af lederne vurderer, at de er i nogen grad (73%) eller i høj grad (12 %) er lykkes med at implementere principperne om et inkluderende læringsmiljø. 23 % af medarbejderne oplever dog, at man i mindre grad eller slet ikke er lykkes med at implementerer et inkluderende læringsmiljø, og 36 % af medarbejderne angiver, at deres tilbud i mindre grad eller slet ikke kan rumme alle elevtyper på FGU. Der peges på, at det er en udbredt oplevelse, at elevgruppens sammensætning og behov sammenholdt med medarbejdernes kompetencer og strukturelle aspekter ved FGU-konstruktionen vanskeliggør at skabe et inkluderende læringsmiljø. Samtidig er der et stykke vej ift. en tilstrækkelig understøttelse af elever med ordblindhed. 32 % af medarbejderne angiver, at ressourcerne til at skabe et ordblindevenligt miljø i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelige.
Desuden udtrykker medarbejdere og elever frustration over manglende mulighed for at få SPS (specialpædagogisk støtte) for FGU-elever, da der opleves et stort behov for dette ift. elever med diagnoser.
Læring i praksis
Hovedparten af lederne oplever, at det i høj (23%) eller nogen grad (65 %) er lykkedes at implementere principperne om læring i praksis. Manglende forberedelsestid og at være overladt til sig selv er nogle af de udfordringer, der opleves på skolerne, mens udarbejdelse af redskaber og strukturer ift. planlægning opleves som værdifulde. Overordnet set opleves læring i praksis at understøtte elevernes motivation og udbytte.
Struktur og progression
Arbejdet med principper om struktur og progression ser ud til i højere grad at være et stykke vej fra målet. Mere end en tredjedel af lederne oplever, at de i mindre grad eller slet ikke lykkedes med at opstille synlige læringsmål (36 %) og evaluere progression og læringsudbytte (35%). Der er dog en oplevelse af, at det er positivt at sætte fokus på elevernes progression, men også at de faglige mål ikke altid harmonere med elevgruppen og i mange tilfælde skyder over mål ift. elevens forudsætninger samtidig med, at det kan være en udfordring at balancere hensynet til faglige mål og arbejdet med sociale og personlige kompetencer.
Overgange
Der er fokus på kædeansvar ved udslusning, viser evaluering, men samarbejdet med aftagerinstitutioner er endnu under opbygning. Der er gode erfaringer med kombinationsforløb i EUD i udslusningsperioden.
Download evalueringen her:
Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU. Anden delrapport: Implementering af FGU. Danmarks Evalueringsinstitut, 2022
Deltagelse i samfundets små og store fællesskaber er det, der for alvor betyder noget for os alle i hverdagen. At være en del af noget større, at bidrage, at være sammen med andre mennesker og gøre en forskel er vigtigt for alle. Det gælder både for børn, der vil være med i idrætstimen, unge i studiegruppen og voksne i bridgeklubben, for den nyuddannede og de der gerne vil med familien i skoven. Desværre er vi som samfund endnu ikke lykkes med at skabe lige deltagelse for alle i samfundet. Mennesker med handicap møder på mange områder barrierer, der betyder, at de ikke har mulighed for at deltage i lige så høj grad som andre.
Videnscenter om handicap arbejder for at skabe inkluderende fællesskaber og styrkede muligheder for deltagelse for børn, unge og voksne med handicap. Vi arbejder for at nedbryde barrierer for deltagelse for mennesker med handicap. Publikationen ‘Deltagelse i tal’ giver et hurtigt og forståeligt overblik over status for mennesker med handicaps deltagelse i helt centrale samfundsarenaer. Du kan her få indsigt i, hvordan hverdagen ser ud for op til den tredjedel af den danske befolkning, som har et handicap.
Vi måler på netop deltagelse, fordi det fortæller noget om i hvor høj grad det lykkes os som samfund at sikre muligheder for, at mennesker med handicap kan være med i skolen, arbejdspladser og i fritiden. Med tallene kan vi på centrale områder følge op på, hvor langt vi reelt er med til at skabe deltagelsesmuligheder for mennesker med handicap. Dertil tegner tallene et billede af, hvordan de rettigheds- og lovmæssige rammer faktisk fungerer i dagligdagens praksis – og altså om de virker som tilsigtet. Med ‘Deltagelse i tal’ ønsker vi at lægge byggestenene for et sammenligningsgrundlag baseret på nyeste tal fra forskning og undersøger, så vi kan følge udviklingen i de kommende år.
Du finder alle de nyeste tal om deltagelse for mennesker med handicap i vores faktaark om skole-, uddannelses-, beskæftigelses- og fritidsområdet, samt om natur og friluftsliv.
Her kan du finde mere yderligere tal og information om deltagelse på skoleområdet.
Download faktaark
Her kan du finde mere yderligere tal og information om deltagelse på uddannelsesområdet.
Download faktaark
Her kan du finde mere yderligere tal og information om deltagelse på beskæftigelsesområdet.
Download faktaark
Her kan du finde mere yderligere tal og information om deltagelse på fritidsområdet.
Download faktaark
Her kan du finde mere yderligere tal og information om deltagelse på natur- og friluftslivsområdet.
Download faktaark
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder om nye publikationer, events og aktuel viden om deltagelse og et aktivt liv for mennesker med handicap.
Tilmeld nyhedsbrev
